- Vi har opnået et tilfredsstillende resultat med drøftelserne med miljøministeren. Med de bebudede påbud om lukning af havnenes depoter har flere havnes eksistens været truet. Men miljøminister Troels Lund Poulsen vil nu sikre, at lukningerne stilles i bero. Det er vi meget tilfredse med, siger Uffe Steiner Jensen, formand for Danske Havne.
Spørgsmålet om lukning af depoter og krav til undersøgelser skal afvente, at Miljøministeriet, efter drøftelser med blandt andre Danske Havne, udarbejder en vejledning for indretning og drift af depoter til havnesediment, oplyser Danske Havne.
- Arbejdet med en vejledning må kunne gennemføres meget hurtigt. Vi var enige i juli 2007 om teksten, og da næsten alt opgravet havnesediment er renere end det kompost vi må bruge i vores haver, bør reglerne også være tilsvarende enkle, siger Uffe Steiner Jensen.
- Straks i det nye år går forhandlingerne i gang, og vi satser på et hurtigt resultat. For det er helt afgørende for havnene, at de kan planlægge og gennemføre de jævnlige opgravninger af sejlrender og havnebassiner. Lige nu mangler Frederikshavn Havn halvanden meter i sejldybde. Lavere sejldybde kan få store konsekvenser for havnens muligheder for at tiltrække nye godsruter, og regionens erhvervsliv mister konkurrenceevne.
Havne opgraver hvert år tre mio. kubikmeter sedimenter. Heraf deponeres to mio. kubikmeter på dybt vand (Klappladser) og næsten en mio. kubikmeter deponeres i landdepoter (Spulefelter) tæt ved kysten. Det store behov for uddybning af sejlrender og havne har tre årsager: Skibe til danske havne bliver større og stikker dybere. Storme bliver hyppigere og mere sediment flyttes langs kysterne, og for det tredje udvider erhvervshavnene med 5.000.000 kvrdratmeter nyt erhvervsareal inden 2015.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.