Af Mette Møllevang
- Jeg vil gerne advare mod at vende tilbage til den rene konsekvensløshed. Vi har foreslået muligheden for at inddrage ungeydelsen i de tilfælde, den unge dropper ud af uddannelsen og ikke laver noget efter folkeskolen. Det har mødt kritik. Jeg oplever bare en larmende mangel på bedre forslag, lød det i dag fra undervisningsminister Bertel Haarder (V) på Børne- og Kulturchefforeningens (BKF) årsmøde i Vejle.
- At det offentlige får ret til at stoppe børneydelsen i de tilfælde, hvor den unge ikke laver noget, det er for os et redskab til at få forældrene i tale. En ordning, der viser, at det altså har en konsekvens, hvis unge efter folkeskolen ikke laver noget. Skal man have SU, hvad enten man læser eller ej? Skal man have produktionsydelse, hvad enten man går på produktionsskole eller ej? spurgte Bertel Haarder.
Det store tema på BKF's årsmøde 11.-13. november var unge, herunder de cirka 20 procent af en årgang, der ikke får en uddannelse efter folkeskolen. Spørgsmålet 'hvordan får vi de sidste med?' rungede igen og igen på foreningens årsmøde.
- Vores målsætning er, at mindst 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi er nået til de 84 procent, og enkelte kommuner er oppe på 90 procent, men der er stadig langt op. Der er al grund til at støvsuge kommunerne for unge, der ikke laver noget efter folkeskolen. Få fat i dem. Før bog over dem. Vi skal have brudt denne fødekæde til kontanthjælpssystemet. Vi er søgende og i den grad åbne for løsninger, understregede undervisningsministeren.
Omsorg og nærhed til de udsatte børn
Også indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) besøgte årsmødet og med afsæt i den nye Barnets reform kom hun med nogle af sine bud på, hvordan kommunerne bliver endnu bedre til at hjælpe de udsatte børn, så de ikke som unge ender i kriminalitet eller på kontanthjælp.
- To ud af tre anbragte børn er over 12 år, når de anbringes første gang. Ofte kommer vi for sent i gang med foranstaltningerne. Vi er enige om, at det er vigtigt med en tidlig indsats. Men vi skal ikke kun sige det, vi skal også handle efter det. Vi vil fx gøre det muligt at lave en undersøgelse uden forældrenes samtykke. Vi skærper underretningspligten. Og så vil vi have udviklet metoder til bedre at kunne aflæse børnenes signaler, sagde Karen Ellemann.
Der er afsat i 1 mia. kr. til Barnets reform 2010-13, og udover den tidlige indsats fremhævede Karen Ellemann også, at der skal sættes ind med mere nærhed og omsorg.
- Det er centralt for reformen at styrke barnets nære relationer. I Danmark anbringer vi under halvdelen af de anbragte børn i plejefamilier, de fleste anbringes på institution. I Sverige er to tredjedele anbragt i plejefamilier. Vi skal styrke plejefamilieområdet og indfører en ny type, en slags superplejefamilie, hvor der bl.a. er aftalt erhvervsbegrænsning i familien, så der er sikret nok overskud til det anbragte barn. En vigtig del i reformen er derfor også at give et uddannelsesløft til plejefamilierne, lød det fra indenrigs- og socialministeren.
De unge slider ikke på museerne og bibliotekerne
Også kulturminister Carina Christensen (K) gæstede BKF årsmødet. Hun har været på Danmarksturné og bl.a. fået de unges holdning til museer, biblioteker og teatre. Konklusionen er, at det ikke er de unge, der slider på statens kulturinstitutioner.
- Kunsten og kulturen er den kit, der binder os sammen, især i en tid, hvor vi har svært ved at holde fast i fællesskabet. Men vi må se i øjnene, at to tredjedele af borgerne aldrig eller sjældent benytter vores fælles kulturtilbud - museer, biblioteker, teatre. Det siger noget om, at kulturen ikke er for alle, og det må vi gøre noget ved, sagde kulturministeren.
Hun har en vision 'Kultur for alle', som kort fortalt går ud på, at alle danskere skal have adgang til kulturelle tilbud, og at alle danskere skal føle ejerskab til vores fælles kulturarv.
- Vi skal ikke proppe kultur ned i halsen på folk. Men vi skal sørge for, at kulturen er tilgængelig for alle, og at den er inkluderende og ikke blot tiltænkt de få, understregede Carina Christensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
