10 år i folkeskolen: På tålt ophold eller spændende dannelsesrejse?

- Hvad skal der til, for at flere børn kan rummes i klassen? Hvordan sikrer vi, at ingen børn blot er på tålt ophold, men alle profiterer af samspillet på den ene eller den anden måde? Sådan spurgte formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen, på foreningens årsmøde i dag i Vejle.

- Alle, der beskæftiger sig med folkeskolen, har store ambitioner på dens vegne. Senest har vores statsminister i åbningstalen til Folketinget erklæret, at skolen har behov for en 360-graders evaluering. Det er jeg helt åben over for. Det kan folkeskolen godt stå model til, sagde Per B. Christensen, der til daglig er børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune.

- Men lige nu skal vi nok være opmærksomme på, at der er sammenhæng mellem forventninger, mål, rammer og vilkår. Vi kan ikke det hele. Vi vil gerne prioritere både kreative, musiske og klassisk boglige fag. Men vi skal også se på ressourcerne og på hele folkeskolens fagrække. Er der fag, der skal udgå anno 2010? Og er der fag, der kan vinkles og 'pakkes på anden vis? Således spurgte Per B. Christensen og talte børnenes sag:

- Vi har brug for mere viden om sammenhængen mellem tid, klassestørrelser, indlæring og inklusion. I den aktuelle debat er der en tendens til, at børnene gøres til problemet. Måske skulle vi bruge mere tid på at undersøge, hvad vi kan gøre ved den kontekst, børnene befinder sig i.

Handicapgør vi de handicappedes familier?
På årsmødet tog Per B. Christensen desuden hul på en anden svær og følsom diskussion, nemlig kommunernes håndtering af de handicappede og deres familier.

- De handicappede børn og deres familier skal have kvalificeret støtte og hjælp, og de skal have professionelle tilbud stillet til rådighed. Ingen tvivl om det. Men vi skal også turde tage en anden diskussion i et moderne velfærdssamfund. Jeg oplever sommetider, at vi i vores deltagelse i familiens ulykke kommer til at 'handicapgøre' de handicappede børns familier. Og at velfærd - lidt sat på spidsen - kommer til at handle om antallet af ydelser fra kommunen, sagde formanden for BKF og lagde op til mere debat:

- Nogen skal turde sige højt, at kompensationstænkningen, som er udbredt på det her område, skal udfordres. Der er behov for at finde en balance. Udgiftsudviklingen omkring den vidtgående specialundervisning må ikke betyde, at den øvrige børnegruppe får minimumsundervisningstid og dårlige skoleforhold. Der er grænser for vækst på det specialiserede område! Og der er grænser for det offentliges service - også på dette område?

Per B. Christensen erkendte, at det er en svær diskussion. Men den var, siger han, nødvendig.

- Vi skal drøfte, hvad der er det kortsigtede behov hos den enkelte i forhold til det langsigtede behov hos en hel generation, der igen skal sikre det langsigtede behov hos os alle sammen? Gør vi det rigtige? spurgte Per B. Christensen, der lægger op til en konstruktiv dialog med handicaporganisationerne.

Integration? Det lysner, men der er også drift mod polarisering

- Jeg er bekymret for den polarisering, vi hører i integrationsdebatten i disse år. Det sker bl.a. gennem den måde, vi udtrykker os på. Vi har alle et stort ansvar for at forebygge, at der bliver et 'os og dem'. Vi kan selv fremme fællesskaber og integration ved at invitere personer med andre kulturelle, sociale og etniske baggrunde end vores egne indenfor. Vi bør være tydelige forbilleder - både arbejdsmæssigt og i fritiden, lød det fra Per B. Christensen fra årsmødet i Vejle.

Han opfordrerede politikere og presse til at hjælpe til med at nuancere billedet.

- De gode historier er ikke gode historier set med pressens øjne. Meget går godt, men driften mod polarisering er stærk lige nu. På en række områder er integrationen en succes. Fx er vi et af de lande, som ligger i top, når det gælder andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som er i job.

tj