For første gang siden den katastrofale PISA-måling af folkeskolen i december blander den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) sig i skoledebatten, skriver Berlingske.
Det sker med budskabet om, at det er lærernes skyld, at Danmark så at sige hænger i dyndet:
- Forklaringen er, at ambitionen hos lærerne på elevernes vegne ikke har været høj nok. Og hvis man i en lovparagraf kunne skrue lærernes ambitioner på elevernes vegne op, var det det eneste, man skulle gøre.
- Så kunne man droppe alt det andet. Lovparagraffer har man jo kun for at kompensere for menneskelige svagheder, siger Bertel Haarder til avisen.