
- Blandt tidslerne hører regeringens påstand om, at der ikke er grundlag for at diskutere flere hænder til den offentlige sektor i de kommende år. Den er helt gal, mener forbundsformand Dennis Kristensen.
Ifølge FOAs beregninger, skal der f.eks. alene på ældreområdet skaffes op mod 10.000 ansatte i løbet af de næste 10 år for blot at kunne levere den samme kvalitet til mange flere ældre
Men samtidig anerkender FOA, at der er positive takter i regeringens nye udspil.
- Det er først og fremmest glædeligt, at regeringen har besluttet sig for at ville forsøge at elske den offentlige sektor. Jeg læser oplægget som en erkendelse af, at forudsætningen for en effektiv og dynamisk offentlige sektor er, at den offentlige sektors økonomi skal følge med velstandsudviklingen i det danske samfund. Det er nyt, og jeg forventer så også at regeringen efterlever det i forhold til kommuners og regioners økonomiske rammer de kommende år, siger Dennis Kristensen.
Han ser gerne, at oplægget om kvalitet i den offentlige sektor munder ud i en aftale mellem staten, de kommunale arbejdsgivere og de faglige organisationer om spillereglerne for de ansattes aktive medvirken til udvikling af kvaliteten.
- Sådanne spilleregler kunne handle om større indflydelse for den enkelte ansatte og nye rammer for de ansattes andel i de gevinster, som kan opnås gennem kvalitetsudviklingen af de offentlige ydelser.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.