Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Gladsaxe forenkler udbud på mindre byggeopgaver

KORT NYT5. JAN 2021 8.57

GLADSAXE: Gladsaxe Kommune digitaliserer nu udbudsprocessen på mindre byggeopgaver. Det gør det nemmere for håndværkere at komme i spil til byggeopgaver på skoler og institutioner for i alt 40 mio. kr. om året, oplyser kommunen.

Tømrere, murere, malere og VVS-firmaer kan oprette sig som mulig leverandør på en ny udbudsportal og kan så blive indbudt til at afgive tilbud på vedligeholdelsesopgaver samt mindre byggearbejder op til ca. tre mio. kr. på de omkring 250 kommunale bygninger.

Ejendomschef Niels Thygesen forventer, at udbudsprocesserne kommer til at køre hurtigere, ligesom der vil være en højere grad af gennemsigtighed i forhold til opgavefordelingen. Den nye portal og dens muligheder vil blive præsenteret på et webinar for lokale håndværkere og byggevirksomheder.

ka