Højskolen er primært sponseret af Århus Kommune, men skal med tiden være selvfinansierende. Skolens faglige omdrejningspunkt bliver naturvidenskab, men der vil også være tilbud direkte rettet mod lokalområdet, skriver Kristeligt Dagblad.
Lige nu er der overvældende tilslutning til de sommerkurser på Nordgårdskolen, der er forløbere for Gellerup Højskole, der efter planen åbner i starten af næste år.
Idéen med den utraditionelle højskole er netop at skabe et sted, der samler beboerne, forklarer forstander Kasper Graarup. For i boligområder som Gellerup er der sjældent offenlige mødesteder og aktiviteter som i byen – der er bare beboelse. Derfor er der heller ikke det store naboskab eller følelse af medborgerskab, for mange møder aldrig andre end dem, de bor i opgang med. Det skal højskolen være med til at ændre.
Integrationskonsulent og medstifter af Center for Integration og Forskning, Kambiz Kalantar Hormoozi, arbejder nu for Københavns Kommune, men har i en årrække arbejdet i Gellerup. Han ser et stort integrationspotentiale i både kurserne og den kommende højskole. Og han ser en oplagt mulighed for at udbrede konceptet fra Gellerupparken til andre belastede boligområder rundt om i landet.
Men det fordrer netop, at de etniske danskere også kommer på højskolen.
– Det er generelt svært at få danskerne inddraget i integrationen af indvandrere, men jeg håber, at de vil tage dette nye initiativ til sig, og at flere kommuner vil støtte lignende projekter. For ellers sker integrationen kun indvandrerne imellem, og så er målet kun halvt nået, siger Kambiz Kalantar Hormoozi.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.