
Målet er at sikre, at skolerne i Vestbyen bliver bæredygtige såvel fagligt som økonomisk samtidig med, at der opnås en bedre integration af børnene fra de to skoler.
Mange høringssvar peger på, at det er hele byen, der skal løfte integrationsopgaven ? ikke kun Vestbyen. Dette ligger helt på linie med Århus Kommunes integrationspolitik.
Tosprogede elever, der har behov for særlig danskundervisning, vil således få tilbud om skolegang på såkaldte fortrinsretsskoler ? primært uden for Vestbyen, hvor antallet af elever med sprogvanskeligheder er lille.
Der vil endvidere blive etableret særlige specialpædagogiske tilbud til elever, som vurderes at være så sårbare, at en flytning til en almindelig klasse på en anden distriktsskole vil være problematisk.
Hele klasser flyttes
Specialklasserne på Frydenlundskolen bliver flyttet som hele klasser til Vorrevangskolen. Lærere og pædagoger flytter med.
Endelig vil de resterende elever blive fordelt på de omkringliggende skoler. Nordgårdskolens resterende elever fordeles på Sødalskolen, Ellekærskolen og Tovshøjskolen og i mindre omfang på Åby Skole, Gammelgårdskolen og Engdalskolen.
Frydenlundskolens resterende elever fordeles på Hasle Skole, Møllevangskolen og Katrinsbjergskolen.
Der er afsat ekstra fire millioner kroner til implementeringen af den ny skolestruktur.
For elever i 0. til 3. klasse vil der være skolebusser. Ældre elever får et buskort.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.