dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rekordår:
Gældsstyrelsen inddriver mere gæld end nogensinde før

Der blev inddrevet 15,3 mia. kr. fra borgere med gæld til det offentlige i 2024.
18. MAR 2025 7.14

15,3 mia. kr. er der i 2024 blevet inddrevet fra borgere og virksomheder med gæld til det offentlige. Det er rekord, og det er 0,7 mia. kr. mere end i 2023. Det fortæller Skatteministeriet. 

Når Gældsstyrelsen inddriver gæld, tages mange metoder i brug. Det kan være rykkerbreve, udlæg i aktiver, modregning i udbetalinger fra det offentlige, lønindeholdelse og konkurser. 

At der bliver sat rekord skyldes især to ting:

  1. Der er stort fokus på tidlig indsats over for virksomheder med stor gæld.
  2. Implementeringen af regler, der gør det muligt automatisk at trække borgeren i løn og anden A-indkomst. 
Stor forskel på regionerne

Den største andel af den inddrevne gæld stammer fra Region Hovedstaden, hvor der blev inddrevet gæld fra 206.000 borgere, og der i gennemsnit blev inddrevet 17.968 kr. pr. borger med gæld til det offentlige.

Den mindste andel stammer fra Region Nordjylland, hvor der blev inddrevet gæld fra 59.000 borgere med et gennemsnit på 13.670 kr. pr. borger. 

Der er i de senere år indgået flere politiske aftaler, som har til formål at vende udviklingen i den samlede gæld til det offentlige. Udover førnævnte initiativer har man bl.a. øget bagatelgrænsen for afskrivningen af lav gæld og eftergivelsen af gæld.

- Jeg er glad for at se, at Gældsstyrelsen inddrev et rekordhøjt beløb på mere end 15 mia. kr. i 2024. Gæld til det offentlige er penge, man skylder fællesskabet, og derfor er det naturligvis til glæde for os alle, når gælden bliver inddrevet. De mange penge, der nu er kommet i kassen, viser mig, at gældsinddrivelsen i Danmark fortsat går fremad, og at de initiativer, som løbende er blevet sat i søen med de seneste gældsaftaler, fx den styrkede lønindeholdelse, virker, siger skatteminister Rasmus Stoklund.

MBH

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/gaeldsstyrelsen-inddriver-mere-gaeld-end-nogensinde-foer

GDPR