- Statsministeren sidder som øverste chef på landets pengekasse og kan lempe lidt på det stramme greb, som han holder KL og Danske Regioner i. Med det bagland som Connie (formand for sygeplejerskerne red.) har, kan enhver jo regne ud at hun ikke kan sælge et resultat på 13 pct. til Sundhedskartellets medlemmer, et resultat der kun er 0,2 pct. ”bedre” end KTO forliget.
- Der er i den nuværende situation ikke brug for ”stærke” mænd der fryder sig ved tømte strejkekasser, men til mænd og kvinder der aktivt går ind for at løse de igangværende konflikter, til glæde for ventelistepatienter og (bedste)forældre. Så lemp nu de stramme tøjler og få så nedsat en lønkommission der fremadrettet kan se på den offentlige sektors løn – og rekrutteringsproblemer, fastslår Bente Sorgenfrey.
Krav om indgreb
Formændene for tre af landets regioner mener, at patienterne betaler en for høj pris for strejken på landets sygehuse. De kræver derfor et snarligt regeringsindgreb.
- En forhandlingsløsning ser meget svær ud med det forløb, der har været på det seneste, siger Kristian Ebbensgaard (V), formand for Region Sjælland og regionernes løn- og takstnævn.
- Jeg synes, regeringen og Folketinget må overveje, hvordan man kan bidraget til at få løst konflikten, siger han.
Formanden for region Syddannmark Carl Holst (V):
- Nu tror jeg, det er ved at gøre så ondt, så vi godt kan forsvare et regeringsindgreb, siger han.
Formanden for Region Nordjylland, Ulla Astman (S), vil højst give Sundhedskartellet en uge til at komme tilbage til forhandlingsbordet. Ellers håber hun også, regeringen vil gribe ind.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.