Det lykkedes hertil aften ikke Danske Regioner og Sundhedskartellet at blive enige om en ny overenskomst. Statsministeren vil ikke gribe ind
2. JUN 2008 21.03
Forhandlingerne om en ny overenskomst på sundhedsområdet er netop brudt sammen.
- Jeg må konstatere, at vi ikke kunne nå hinanden og at forhandlingerne er brudt sammen. Vi tilbød ellers ekstra 35 millioner, så lønstigningen kunne blive 13,0 procent i stedet for 12,8 procent. Dertil kom et tilbud på 150-175 millioner kroner fra vikarpuljen. Alt i alt sagde Sundhedskartellet altså nej til 200 millioner kroner årligt, og det undrer mig, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
- Det ville give en sygeplejerske ca. 4.000 kr. ekstra om måneden i overenskomstperioden. Men deres ufravigelige krav var en lønstigning på 15 procent, og det kunne vi ikke honorere, siger Bent Hansen.
Formanden for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Kristian Ebbensgaard, beklager sammenbruddet i forhandlingerne.
- Jeg beklager dybt, at det ikke kunne lykkes at nå frem til en aftale, som holdt sig inden for den økonomiske ramme, der er aftalt på andre dele af det offentlige arbejdsmarked.
Han påpeger dog, at der undervejs i forhandlingerne er indgået mange delforlig, som under alle omstændigheder peger fremad.
- Det er positivt, at vi undervejs er blevet enige om en række ting som eksempelvis seniorinitiativer og kompetenceudvikling. Og jeg håber meget, at disse delforlig kan være et værdifuldt arbejdsgrundlag fremadrettet, siger Kristian Ebbensgaard.
Snævertsynet
Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow, mener, at arbejdsgiverne tænker alt for snæversynet og kortsigtet.
- Vi har ved konfliktens begyndelse stillet et rimeligt lønkrav for at skabe mere ligeløn. Vi har gentagne gange fremlagt konkrete løsningsforslag, som tager højde for arbejdsgivernes synspunkter og som kan vikle Danske Regioner ud af finansministerens jerngreb. Lige meget hjælper det. Regionerne står stejlt og vil ikke indgå en aftale, som mine medlemmer kan stemme ja til. De vil ikke være med til at skabe ligeløn. Det er ikke ansvarligt, når man som arbejdsgiver står midt i en så alvorlig rekrutterings- og fastholdelseskrise, siger Connie Kruckow.
Hun forudser, at det fremover vil blive langt sværere at fastholde de erfarne og rekruttere nye medarbejdere til det offentlige sundhedsvæsen:
- Regionerne svigter ikke blot deres egne medarbejdere, men også det offentlige sundhedsvæsen, som mangler sundhedsprofessionelle. Regionernes nej til en aftale er dermed også et ja til, at det private sundhedsvæsen nu bliver favoriseret. Det kommer til at gå alvorligt ud over de mange patienter, der har krav på et offentligt sundhedsvæsen i verdensklasse, siger Connie Kruckow.
Konflikten i sundhedsvæsenet har nu varet i næsten 7 uger. Mere end 312.000 operationer og behandlinger er aflyst, og eksperter har fastslået, at det vil tage mindst et år at bringe sundhedsvæsenet tilbage i en normaltilstand. Med mindre regionerne indgår en aftale med Sundhedskartellet, bliver det en næsten umulig opgave at løse, forudser Connie Kruckow.
Intet indgreb
Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger, at regeringen under ingen omstændigheder har tænkt sig at gribe ind. Et regeringsindgreb var ellers forventet, hvis ikke parterne nåede hinanden.
- Jeg synes, det er meget beklageligt, at parterne ikke har kunnet nå en løsning, fordi det betyder jo, at konflikten kører videre til stor gene for de mange mennesker, der har planlagt operationer og andre behandlinger på sygehusene, siger han til DR Nyheder.
- Jeg opfordrer parterne til at finde en løsning, men regeringen har ingen som helst planer om at gribe ind. Det er jo en lovlig konflikt, som vi ikke vil blande os i. Det er jo sådan som den danske arbejdsmarkedsmodel virker, siger han.
- Jeg må konstatere, at vi ikke kunne nå hinanden og at forhandlingerne er brudt sammen. Vi tilbød ellers ekstra 35 millioner, så lønstigningen kunne blive 13,0 procent i stedet for 12,8 procent. Dertil kom et tilbud på 150-175 millioner kroner fra vikarpuljen. Alt i alt sagde Sundhedskartellet altså nej til 200 millioner kroner årligt, og det undrer mig, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
- Det ville give en sygeplejerske ca. 4.000 kr. ekstra om måneden i overenskomstperioden. Men deres ufravigelige krav var en lønstigning på 15 procent, og det kunne vi ikke honorere, siger Bent Hansen.
Formanden for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Kristian Ebbensgaard, beklager sammenbruddet i forhandlingerne.
- Jeg beklager dybt, at det ikke kunne lykkes at nå frem til en aftale, som holdt sig inden for den økonomiske ramme, der er aftalt på andre dele af det offentlige arbejdsmarked.
Han påpeger dog, at der undervejs i forhandlingerne er indgået mange delforlig, som under alle omstændigheder peger fremad.
- Det er positivt, at vi undervejs er blevet enige om en række ting som eksempelvis seniorinitiativer og kompetenceudvikling. Og jeg håber meget, at disse delforlig kan være et værdifuldt arbejdsgrundlag fremadrettet, siger Kristian Ebbensgaard.
Snævertsynet
Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow, mener, at arbejdsgiverne tænker alt for snæversynet og kortsigtet.
- Vi har ved konfliktens begyndelse stillet et rimeligt lønkrav for at skabe mere ligeløn. Vi har gentagne gange fremlagt konkrete løsningsforslag, som tager højde for arbejdsgivernes synspunkter og som kan vikle Danske Regioner ud af finansministerens jerngreb. Lige meget hjælper det. Regionerne står stejlt og vil ikke indgå en aftale, som mine medlemmer kan stemme ja til. De vil ikke være med til at skabe ligeløn. Det er ikke ansvarligt, når man som arbejdsgiver står midt i en så alvorlig rekrutterings- og fastholdelseskrise, siger Connie Kruckow.
Hun forudser, at det fremover vil blive langt sværere at fastholde de erfarne og rekruttere nye medarbejdere til det offentlige sundhedsvæsen:
- Regionerne svigter ikke blot deres egne medarbejdere, men også det offentlige sundhedsvæsen, som mangler sundhedsprofessionelle. Regionernes nej til en aftale er dermed også et ja til, at det private sundhedsvæsen nu bliver favoriseret. Det kommer til at gå alvorligt ud over de mange patienter, der har krav på et offentligt sundhedsvæsen i verdensklasse, siger Connie Kruckow.
Konflikten i sundhedsvæsenet har nu varet i næsten 7 uger. Mere end 312.000 operationer og behandlinger er aflyst, og eksperter har fastslået, at det vil tage mindst et år at bringe sundhedsvæsenet tilbage i en normaltilstand. Med mindre regionerne indgår en aftale med Sundhedskartellet, bliver det en næsten umulig opgave at løse, forudser Connie Kruckow.
Intet indgreb
Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger, at regeringen under ingen omstændigheder har tænkt sig at gribe ind. Et regeringsindgreb var ellers forventet, hvis ikke parterne nåede hinanden.
- Jeg synes, det er meget beklageligt, at parterne ikke har kunnet nå en løsning, fordi det betyder jo, at konflikten kører videre til stor gene for de mange mennesker, der har planlagt operationer og andre behandlinger på sygehusene, siger han til DR Nyheder.
- Jeg opfordrer parterne til at finde en løsning, men regeringen har ingen som helst planer om at gribe ind. Det er jo en lovlig konflikt, som vi ikke vil blande os i. Det er jo sådan som den danske arbejdsmarkedsmodel virker, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.