Frivillighed og beredskab flettes sammen: “Vi forsøger at gøre hullerne så små som muligt"

FREDERIKSBERG: Alle landets kommuner arbejder med at styrke beredskabet for de mest sårbare borgere. I Frederiksberg Kommune er man gået et skridt længere og har skrevet beredskab direkte ind i kommunens social frivilligheds- og civilsamfundsstrategi.

Målet er at styrke hjælpen til borgerne, hvis en krise rammer, og mindske risikoen for, at nogen falder igennem sikkerhedsnettet – også dem, der ikke er i tæt kontakt med kommunen til daglig.

- Det vigtigste, vi kan gøre for, at vi som samfund kan modstå kriser, er, at vi i forvejen har stærke fællesskaber, og at vi passer på hinanden ved at være forberedt og ikke først handler, når der er opstået en krise, siger Anders Elbo, sekretariatschef for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, til DK Nyt.

Beredskabet skal ind i eksisterende strukturer

I stedet for at etablere et helt nyt spor for samarbejdet om beredskab har Frederiksberg valgt at bruge de strukturer, der allerede findes omkring frivillighed og civilsamfund.

Ifølge Anders Elbo er der begrænset behov for at opfinde nye fora og relationer. I stedet handler det om at få beredskab skrevet ind på dagsordenen de steder, hvor arbejdet allerede findes.

Koblingen opstod, da kommunen stod med to parallelle processer: Social frivillighedsstrategien var i færd med at blive færdigredigeret og skulle til endelig politisk godkendelse, samtidig med at kommunalbestyrelsen havde bestilt en afdækning af beredskabet for sårbare borgere på Frederiksberg.

- Når man sidder i den idéudviklende fase og den beslutningsforberedende fase, har vi super travlt – der er hele tiden en masse gryder i kog. Så det er meget ligesom at stå i et køkken og pludselig se, at der er to retter, man er ved at lave, som faktisk kan ses i sammenhæng, siger han.

Partnerskaber får beredskabsrolle

Frivillighedsstrategien er grundlaget for samarbejdet mellem Frederiksberg Kommune og en række organisationer, herunder Røde Kors Hovedstaden, Ældresagen Frederiksberg, Social Sundhed og WeShelter.

Samarbejdet har i forvejen været vigtigt for at bekæmpe ensomhed, støtte sårbare borgere og skabe fællesskaber – og får nu også en rolle i kommunens beredskab.

Håbet er, at civilsamfundet kan støtte op, dér hvor kommunen ikke har et lovpligtigt ansvar – og dermed være med til at dække hele byen bedst muligt.

- Hvis man forestiller sig et kort over Frederiksberg, er målet, at byen er dækket ind så meget som muligt. Realistisk vil der være nogle huller, men vi forsøger at gøre hullerne så små som muligt, siger Anders Elbo.

For borgere i eget hjem har kommunen fortsat opgaver og ansvaret i en krisesituation, for eksempel hvis der er tale om personlig pleje eller hjemmesygepleje. Men meget andet – som mad og forsyninger – er formelt set ikke kommunens ansvar. Netop her kan de frivillige spille en rolle og hjælpe med hjemmeberedskab. 

Dog har Frederiksberg valgt at etablere et mindre nødrationslager målrettet hjemmeboende borgere, som ikke kan hjælpe sig selv, og som vurderes at være blandt de mest skrøbelige. 

Samtidig peger Anders Elbo på, at en krise kan skabe nye sårbarheder. Borgere kan gå fra at være selvhjulpne til ikke at være det – for eksempel hvis en hændelse rammer deres boligforhold, eller hvis psykisk sårbare borgere får det markant værre. Også her kan civilsamfundet være med til at hjælpe.

Information ud i byen

For at få beredskabet ud af papirerne og i gang i praksis holdt kommunen et borgermøde på Frederiksberg Rådhus. Her kunne borgere få information om beredskab, og kommunen havde inviteret både politiet, Hovedstadens Beredskab, forsyningsvirksomheden og de sociale partnere.

På borgermødet blev der blandt andet talt om myndighedernes rolle for infrastrukturen, kommunens indsats for sårbare borgere og civilsamfundets rolle i byen.

Et centralt fokus var at gøre anbefalinger og viden konkrete – og få dem ud i lokale fællesskaber.

- At få informationen ud til flest mulige borgere er en meget vigtig opgave, og den kan vi løfte sammen med de frivillige i sociale organisationer, siger Anders Elbo.

Næste skridt er en større workshop med kommunens samarbejdspartnere fra civilsamfundet. Her skal det konkretiseres, hvordan aktørerne kan hjælpe i tilfælde af en krise – også så indsatsen kan leve videre, uden at kommunen behøver at holde snor i den.