Frikommuner giver én indgang og én handleplan

Hvis der er noget, Folketingets partier kan blive enige om, så er det, at frikommuneforsøg er gode forsøg. Også når de ikke lykkes. Og derfor skortede det da heller ikke på pæne ord, da Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll præsenterede de frikommuneforsøg, som regeringen godkendte i anden ansøgningsrunde til frikommuneforsøgene:

- Uden kommunernes idérigdom ville der ikke være nogen frikommuneforsøg. Derfor sætter jeg pris på, at frikommunerne igen spiller ind med gode ideer til forbedring af kvaliteten og effektiviteten i den offentlige sektor.

Og netop denne oplevelse af at ville forbedre kvaliteten og effektiviteten fik i første ansøgningsrunde ni hovedstadskommuner til at gå sammen i et frikommunenetværk, som ønskede at give borgere med forskellige indgange til kommunen én samlet handleplan.

Tre handleplaner bliver til én
For eksempel vil en ledig kvinde med dårlig ryg, der samtidigt har svært ved at håndtere teenagedatteren eller –sønnen modtage støtte fra både jobcenteret, sundhedsområdet og familieområdet.

En sådan kvinde vil typisk have to-tre skriftlige planer, der definerer mål og handlinger i forlængelse af de konkrete indsatser, som kommunen yder. Det sker, fordi det ellers ikke er tilladt for de forskellige forvaltninger at oversende oplysninger. Derfor kan borgerne opleve, at de skal levere de samme oplysninger flere forskellige steder i kommunen.

Og det er altså det, som nu skal være slut: Nu skal borgerne kun have én handleplan og én sagsbehandler, som kan følge ham/hende og familien, og som kender deres sager.

Flere skal med
Gribskov er en af de ni kommuner, som er med i frikommunenetværket. Her er man nu frikommune de næste tre år, og i den forbindelse har man identificeret 250 familier og omkring 120 unge mellem 15 og 30 år i kommunen, som kan passe ind i projektet, fordi de har sager i flere af kommunens centre. Det skriver Sjællandske

Af dem er der indtil videre udtaget 15 familier og 15 unge, der er i gang med projektet. I løbet af projektets tre år er det meningen, at langt flere af de udsatte familier og unge skal inddrages.

- Det giver en helhed for borgeren. Her ser man på hele borgerens samlede livssituation, og med udgangspunkt i deres barrierer og ressourcer tilrettelægger vi den indsats, som borgeren skal have, fortæller frikommunekoordinator i Gribskov Kommune, Tanja Condrea.