dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Dødsfald: Tidligere viceborgmester i Vejle Olaf Haahr

KORT NYT
15. AUG 2025 12.56

VEJLE: Tidligere viceborgmester i Vejle Olaf Haahr, som stod bag benzinstationskæden Haahr Benzin, er død, 87 år gammel. Det oplyser familien til Vejle Amts Folkeblad og tvSyd. Vejle Amts Folkeblad skriver, at han døde tirsdag på et plejehjem i Vejle efter længere tids svækkelse.

Fra 2001 til 2005 var Olaf Haahr viceborgmester i Vejle Kommune. Han sad i byrådet for sit eget parti - Vejle-Listen - som blev stiftet i 2001. Olaf Haahr og to andre kandidater blev valgt til byrådet. Han opnåede dog ikke genvalg ved kommunalvalget i 2005. Ifølge Vejle Amts Folkeblad var partiets formål at sikre, at SF-borgmester Flemming Christensen kunne beholde posten.

Olaf Haahr stiftede sin olieforretning O. Haahrs Olieforretning i Vejle i 1960, som solgte olieprodukter i Vejle og omegn. Siden kom kæden Haahr Benzin til, og han kunne åbne sin første benzinstation i Odense i 1971.  Firmaet var med til at give Olaf Haahr tilnavnet som Danmarks ukronede benzinkonge, skriver tvSyd. I 2004 solgte han livsværket til Statoil - det nuværende Equinor - for millioner.

ritzau/cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/doedsfald-tidligere-viceborgmester-i-vejle-olaf-haahr

GDPR