KØBENHAVN: Et flertal på 6 ud af 11 medlemmer af Københavns Børne- og Ungdomsudvalg har stemt for et forslag om, at forvaltningen undersøger muligheder og forudsætninger for at oprette en tosproget dansk-spansk børnehave i kommunen. Det fremgår af referatet fra udvalgets møde onsdag.
Forslaget var stillet af SF, Enhedslisten og Alternativet, der netop udgør det flertal, der stemte for forslaget. Imod stemte de fem medlemmer fra S, V og K.
I motiveringen til forslaget nævnes, at Børne- og Undervisningsministeriet for nylig har gjort det muligt i en forsøgsperiode at oprette en børnehave med spansk som hovedsprog – hvis det godkendes af kommunalbestyrelse og ministerie.
Kan tiltrække arbejdskraft
- Vores opgave er blandt andet at signalere, at vi er en kommune, der har interesse i at tiltrække international arbejdskraft, og her er spansk et stort sprog, siger Rasmus Steenberger (SF) til TV 2 Kosmopol, der henviser til, at de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der er 12.352 indvandrere eller efterkommere fra spanktalende lande.
- Det handler også om, at der allerede er tilbud til for eksempel borgere, der taler tysk og fransk. Hvis man ser på EU og det grænseoverskridende arbejdsmarked, virker spansk som en logisk videreudvikling, tilføjer Rasmus Steenberger.
På listen over hovedsprog i offentligt drevne daginstitutioner er i dag tysk, fransk og engelsk, skriver kanalen. Og videre, at forslaget kommer efter, at undervisningsminister Mattias Tefaye (S) i en orientering til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har erklæret sig "positivt stemt" over for spansktalende dagtilbud i kommunalt regi.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.