FURESØ: Det oplyser borgmester Jesper Bach (UP) til Furesø Avis. En kendelse indebærer, at en tidligere afgørelse i Fredningsnævnet nu er omstødt, og det betyder, at Furesø Kommune kan arbejde videre med de planer, man har for flyvestations-området.
- Det er jeg naturligvis tilfreds med, men jeg vil også gerne sige, at jeg har respekt for de mennesker, der ønsker natur i området, siger Jesper Bach.
Nyheden kommer en uge efter at Naturklagenævnet besigtigede området, og dagen efter, at et nyt landsplandirektiv for flyvestations-området blev offentliggjort.
Men landsplandirektivet har intet med frednings-sagen i Naturklagenævnet at gøre, siger Jesper Bach:
- Direktivet har været på vej i lang tid, og vi har selv været med i den arbejdsgruppe, der har udarbejdet det. Det indgår i vores kommuneplantillæg.
Af samme grund vil han ikke efterkomme Venstres ønske om et ekstra byrådsmøde om landsplandirektivet. I stedet vil borgmesteren i aften på det ordinære byrådsmøde give en kort redegørelse om Naturklagenævnets afgørelse, og herefter give en grundigere orientering på byrådsmødet til august.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.