Allerede da aftalen om tvangssammenlægningen mellem Farum og Værløse blev underskrevet af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Furesø Kommunes borgmester Jesper Bach (V), råbte Kurt Bork Christensen (Furesø-Listen) vagt i gevær.
Han frarådede, at Furesø Kommune modtog den stærkt forurenede Flyvestation Værløse som "morgengave", da han mente, at økonomien var fuldstændig uoverskuelig. Nu breder modstanden sig til en række øvrige medlemmer af byrådet. Velfærdspartiets Peter Brixtofte vil have aftalen annulleret, og han beder i stedet Lars Løkke Rasmussen om at sende en check på 100 mio. kr. - netop det beløb, som folketingsflertallet satte som loft for kommunens fortjeneste.
- Staten kan beholde sin flyvestation, for det regnestykke, der er stillet op, er alt for usikkert, siger Peter Brixtofte.
Også SF's Helene Lund er opmærksom på, at flyvestationen kan udvikle sig til et mareridt for Furesø Kommune.
- Der skal ikke bruges penge på flyvestationen, sålænge kommunens økonomi er under massivt pres, siger hun til avisen.
Farums tidligere borgmester Lars Carpens (V) vil have sikkerhed for, at staten påtager sig sine forpligtelser for forureningen for flyvestationen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.