Der har været stor udskiftning i Bruxelles, hvor en række danske politikere har forladt EU-Parlamentet til fordel for Folketinget de seneste år.

- Det er et ret uheldigt signal for at formulere det pænt, når man sender det signal til vælgerne, at parlamentet er knap så vigtigt som Folketinget, siger Derek Beach, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

De to første afhoppere sagde "ellers tak", allerede inden de var tiltrådt. Dagen efter valget i 2019 meddelte Karsten Hønge (SF), at han ikke ønskede den plads, han var valgt til. Han ville hellere blive i Folketinget.

Dernæst blev Jeppe Kofod (S) udnævnt til udenrigsminister og forlod parlamentet.

Hellere Folketinget

De seneste to uger har flere medlemmer sagt farvel til parlamentet til fordel for Folketinget. Det gælder Peter Kofod (DF), Søren Gade (V), Linea Søgaard-Lidell (V) samt Kim Valentin (V), der takkede ja til at overtage en plads, men opgav den kort efter til fordel for Folketinget.

Alt i alt er mere end en halv million danske vælgeres personlige stemmer i 2019 ikke længere repræsenteret.

Der kan være legitime grunde til, at nogle fravælger EU-Parlamentet, mener Derek Beach, men det er alt i alt en negativ tendens.

- Det understøtter nogle vælgeres opfattelse af, at EU-Parlamentet ikke er lige så vigtig for borgernes dagligdag som Folketinget. Det er selvfølgelig en fejl. Mange borgernære politikområder besluttes i Folketinget, men der er immer væk vigtige emner som klimaspørgsmål, energispørgsmål og regulering af kemiindustrien, hvor parlamentet har en helt afgørende stemme, siger han.

Professoren fremhæver, at stemmeprocenten typisk er lavere ved valg til EU-Parlamentet, og at tingene hænger sammen. Nogle politikere gør det for at prioritere deres karriere, mener forskeren.

- Det vidner om en lav prioritering af EU-Parlamentet, fordi mange har den opfattelse, at det ikke er specielt karrierefremmende. Ud over at man ikke kommer i pressen i Danmark med sit arbejde i Bruxelles, så er der en svag forbindelse mellem partierne og deres MEP'ere. De bliver også isoleret i deres eget parti, så der kan være mange grunde til at vende tilbage. Man kan få ministerposter og en mere central plads i partiet, fordi man ikke render til møde i Bruxelles og Strasbourg, siger han.

Her er de 14 danske medlemmer af EU-Parlamentet

Socialdemokratiet: Tre mandater.

Christel Schaldemose.
Niels Fuglsang.
Marianne Vind (overtog mandatet fra Jeppe Kofod, da han i 2019 blev udenrigsminister).

De Radikale: Ét mandat.

Morten Helveg Petersen.

De Konservative: Ét mandat.

Pernille Weiss.

SF: To mandater.

Margrete Auken.
Kira Marie Peter-Hansen (overtog mandatet fra Karsten Hønge, da han valgte at gå efter en plads i Folketinget ved valget i 2019).

Dansk Folkeparti: Ét mandat.

Anders Vistisen (overtog mandatet fra Peter Kofod, da han blev valgt til Folketinget 1. november).

Venstre: Fire mandater.

Morten Løkkegaard.
Asger Christensen.
Bergur Løkke Rasmussen (overtog mandatet fra Søren Gade, da han blev valgt til Folketinget 1. november).
Erik Poulsen (overtog mandatet fra Linea Søgaard-Lidell, da hun blev valgt til Folketinget 1. november).

Enhedslisten: Ét mandat.

Nikolaj Villumsen.

Løsgænger:

Karen Melchior (blev valgt for De Radikale, men meldte sig ud af partiet for at blive løsgænger i august, efter at partiet havde opfordret hende til at trække sig fra parlamentet).

/ritzau/

Forsker: Ærgerligt signal, at så mange forlader EU-Parlamentet