Forretningsudvalg tager afstand fra satirisk Hitler-video

KORT NYT17. JUN 2020 8.58

MIDTJYLLAND: Djøf fik nogenlunde, hvad de bad om, da forretningsudvalget i Region Midtjylland tirsdag diskuterede en satirisk video, som kritikere af ledelsen i regionen og Hospitalsenhed Midt har delt på sociale medier.

Videoen er en meget brugt sekvens fra filmen Der Untergang, hvor Hitler skælder ud. Den er tilføjet tekst, så den tilsyneladende handler om fyringen af ledende overlæge Ulrich Fredberg, og så en række direktører og chefer fremstår som nazister, blandt andet er koncerndirektør Ole Thomsen tildelt rollen som Hitler. Videoen er uploadet af en anonym bruger, som kalder sig 'Silkeborg Forever'.

Djøf kaldte det stærkt krænkende for de omtalte og opfordrede regionen til som arbejdsgiver at tage afstand fra videoen og søge den fjernet fra sociale medier. Forretningsudvalget valgte som ønsket at tage afstand, og samtidig opfordrede man til ikke at bruge den slags kommunikation fremover, mens man nøjedes med at opfordre til, at ophavsmændene fjerner videoen.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev