SYDDANMARK: Region Syddanmark vil med knap 3,5 mio. kr. fra uddannelsespuljen medfinansiere et nyt initiativ i Trekantområdet, der skal få flere folkeskoleelever til at overveje en karriere inden for industrien. Det gælder ikke mindst inden for industrien, hvor medarbejdere med produktionsrettede erhvervsuddannelser er en mangelvare, oplyser regionen.
Initiativet 'Industrien som karrierevej' er et samarbejde mellem 17 institutioner – bl.a. seks Ungdommens Uddannelsesvejledning-centre og syv erhvervskontorer – samt industrivirksomheder og folkeskoler. I alt forventes op mod 5.000 elever, 100 virksomheder og 400 lærere inddraget.
Et af målene er at udvikle en model for, at et firma kan adoptere en 5. eller 6. klasse, hvor lærere og virksomhed arbejder tæt sammen om elevernes læring. Et andet at udvikle en model for et samarbejde mellem skolerne og virksomheder om den obligatoriske opgave i 10.klasse. Blandt de uddannelser, der er efterspurgt i industrisektoren, er industrioperatør, procesoperatør og industritekniker.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.