Folkemødet er blevet et lobbymøde

BORNHOLM: Det hedder godt nok et Folkemøde, men man kunne også kalde de fire dage på Bornholm et netværks- eller lobbymøde. Det mener Bo Bredsgaard Lund, gæsteforelæser i politisk kommunikation på CBS og Københavns Universitet.

- Nu hedder det jo et folkemøde, men folket er desværre også på mødets andet år i høj grad fraværende, mens det i stedet er de store organisationer, erhvervslivet, interesseorganisationer, fagforeninger og private lobbybureauer, der er repræsenteret for at pleje sine interesser, siger han.

Bo Bredsgaard Lund ser ikke Folkemødet som stedet, hvor beslutningerne træffes, men til gengæld bliver relationer i høj grad bygget og plejet på Bornholm på et lidt mere uformelt plan - med lobbyisme for øje på et senere tidspunkt.

Magt til embedsmænd
Politikernes behov for at få viden, forskning og argumentation udefra er steget markant igennem de senere år. Det skyldes en stadig mere globaliseret og kompleks verden, hvor politikerne umuligt kan vide alt.

- Det betyder, at embedsmændene sammen med omverdenen får større magt og mulighed for at spille med såvel politikudviklingen som beslutningsprocessen, fordi politikerne ligesom skyder beslutningerne foran sig og inviterer eksterne parter i form af eksperter, interesseorganisationer og andre med i beslutningsprocessen, forklarer Bo Bredsgaard Lund.

Udviklingen viser sig for eksempel ved, at der inden for de sidste 10-15 år er sket en markant vækst i antallet af tænketanke i Danmark som Cepos, Cevea, Concito og Kraka.

Politisk trend
Og Folkemødet passer godt ind til denne nyere politiske trend.

- Selvfølgelig kommer politikerne også herover for at hygge sig og møde netværk og vælgere på en lidt mere uformel måde, men Folkemødet illustrerer, en stadig mere kompleks politisk virkelighed hvor beslutningscentre er i vækst og hvor politikere i stigende grad efterspørger viden, data og dokumentation fra andre parter, heriblandt ngo'er, eksperter og erhvervsliv, siger Bo Bredsgaard Lund.

Risikoen ved det stadigt større behov for viden udefra er, at politikerne i en vis udstrækning udvælger den viden og de data, der passer ind til deres egne ideologiske programmer. Resultatet bliver derfor ikke den objektivt set mest hensigtsmæssige løsning, men snarere den løsning, der i forvejen passer til det partipolitiske verdensbillede.

Der påhviler derfor også et stadigt større krav til, at politikerne formår at forvalte den viden, de præsenteres for, mest hensigtsmæssigt, slutter Bo Bredsgaard Lund, der til dagligt er en del af den danske ledelse i det nordiske kommunikationsbureau JKL Group.