Annoncer i aviser og på kommunens hjemmeside og opslag på Borgerservice og kommunens biblioteker fik 261 århusianere til at melde sig frivilligt. Af dem opfyldte 139 kravene og kom på den såkaldte grundliste med de i alt 296 nye forslag til lægdommere.
Hidtil har korpset været domineret af danske mænd på omkring de 60 år - som andre steder i landet.
Ideen til at annoncere efter interesserede opstod i borgerservices udviklingsafdeling, der hører under rådmand Flemming Knudsen (S).
- Det handler om at finde nogen, som ikke bare opfylder kravene, men også er interesserede. Vi fik blandt andet mange flere studerende med på listen denne gang, og det er vigtigt, når Århus nu er en ung by, siger rådmanden.
- Borgerservice gjorde et stort stykke arbejde og valgte at samarbejde med Frederiksberg om det. Så sammen med dem var vi de første i Danmark, der bad folk om at melde sig frivilligt.
De tilmeldte skulle begrunde deres interesse for at være lægdommer. Sammen med den så man i Århus også på, om de er engageret i samfundet - f.eks. i foreninger. Borgerservice og udviklingskontoret er siden blevet kontaktet af flere kommuner, der gerne vil vide, hvordan man har gjort i Århus.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.