
Hvert fjerde år skal alle kommuner udarbejde en såkaldt grundliste, hvorfra Lands- og Byret ved lodtrækning vælger nævninger og domsmænd. Kommunerne skal have en grundliste svarende til en person for hver 300 indbygger.
I Århus Kommune er den nye grundliste for 2008 ? 2011 netop blevet godkendt, og den viser at tidligere skævheder nu er blevet udbedret.
Svarede ikke til befolkningens sammensætning
Bekendtgørelse om grundlister blev ændret den 20. februar i år, fordi sammensætningen af lægdommere ikke svarede til befolkningssam-mensætningen mht. køn, alder, erhverv og etnisk baggrund.
Som noget nyt skulle grundlisteudvalget skulle derfor begrunde, hvordan udvalget har søgt at sikre sig, at personer, der udtages til grundlisten, udgør et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen, og at repræsentationen af de forskellige aldersklasser, af mænd og kvinder, og af etniske minoriteter svarer til deres andel af befolkningen i kommunen.
Rekrutterings-kampagne
I Århus Kommune besluttede grundlisteudvalget, at gennemføre en oplysnings- og rekrutteringskampagne for at rekruttere borgere til en såkaldt rekrutteringsliste, hvorfra grundlisteudvalget kunne udtage personer til grundlisten, hvis de politiske partier ikke ønskede at gøre brug af muligheden for at besætte samtlige ledige pladser på grundlisten.
Og det har virket:
? Der er sket en forøgelse af andelen af personer på grundlisten i aldersgruppen 18-29 år fra 9 % til 10,6 % i forhold til den se-neste grundliste. I aldersgruppen 30-41 år er andelen af per-soner på grundlisten øget fra 14,5 % til 17,7 %.
? Der er sket en forøgelse af andelen af personer med anden et-nisk baggrund end dansk fra 0,6 % til 2,4 % i forhold til den seneste grundliste.
Rådmand Flemming Knudsen glæder sig over den nye grundliste, og roser grundlisteudvalget for den indsats udvalget har gjort for at sikre en mere repræsentativ udvælgelse af domsmænd og nævninger:
En vigtig del af demokratiet
- Muligheden for at almindelige mennesker kan fungere som lægdommere er en vigtig og naturlig del af vores demokrati. I fremtiden vil domsmænd og nævninger i lidt højere grad afspejle befolkningen, siger rådmand Flemming Knudsen.
Der er i Århus Kommune nyudpeget 296 personer til grundlisten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.