Flere grænser for velfærdsydelser

Af Jan Trøjborg, formand for KL

Der er både i medierne, på Christiansborg, i centraladministrationen og i en række organisationer stor interesse for kommunernes økonomi. De fleste synspunkter har som afsæt et kritisk blik på, om vi i kommunerne løser vores opgaver godt nok.

Det klager jeg ikke over. Kommunerne spiller en så vigtig rolle som hovedleverandør af velfærd til danskerne fra vugge til grav, at et kritisk fokus er helt på sin plads. Og den økonomiske krise skærper naturligt opmærksomheden på, om borgerne får mest muligt for deres skattekroner.

Derimod kunne jeg ønske mig, at en del af kritikken, der rettes mod kommunerne, bygger på realiteter og indsigt snarere end på myter og misforståelser.

Man kan fx let få det indtryk, at effektiviseringer i kommunerne er en by i Rusland, og at der ved alle kommunegrænser står en Berlinmur, der forhindrer, at kommuner kan tage ved lære af hinandens erfaringer. Begge dele er noget sludder.

Drop myterne
Ved indgangen til et valgår er det vigtigt at sikre befolkningen relevant og holdbar information, så den politiske debat på og i omegnen af Christiansborg ikke forstærker myter, der er uden hold i virkeligheden.

I kommunerne har vi indstillet os på smalhals i de næste mange år. En fremstilling af kommuner og kommunalpolitikere som frådende udgiftsdyr er helt uden sammenhæng med den kommunale hverdag. De stramme 2011-budgetter, der er vedtaget landet over, er en krystalklar indikation på det.

Meget store årgange vil de kommende år forlade arbejdsmarkedet, hvor de afløses af markant mindre årgange. Det betyder, at vi bliver færre danskere til at finansiere velfærden for stadig flere. Og det betyder også, at det bliver vanskeligere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, der skal levere velfærdsydelser - fx til det stigende antal ældre borgere.

Mere selvbetjening
Derfor vil befolkningen i de kommende år, uanset hvor mange løfter om mere service, der måtte blive disket op med i den kommende valgkamp, opleve, at vi i stort omfang omlægger og ændrer måderne, vi leverer serviceydelser på i jagten på at få mest muligt for pengene.

Selvbetjening via hjemme-pc'en bliver reglen og ikke undtagelsen i fremtiden. Og børnepasning, undervisning og ældrepleje skal løses gennem et mindre personaleforbrug end i dag - af den simple grund, at vi ikke vil kunne få erstatning for de mange, der går på pension.

Derfor skal vi i kommunerne øge vores produktivitet markant i de kommende år. Det ved vi, og det er vi indstillet på skal ske. Innovation, produktudvikling og effektivisering er ord, der igen og igen vil komme til at præge den kommunale velfærdsdagsorden.

Det er ikke nogen nem opgave, og der findes ingen mirakelløsninger - som fx udliciteringer - der med et trylleslag kan løse alle problemer. Men hvis vi er dygtige, kan vi gennem reformer og nytænkning både lokalt og nationalt gennemføre en fornyelse, der fremtidssikrer det danske velfærdssamfund.

Sygefraværet er faldet
I kommunerne kan vi gøre meget. I overskriftsform handler det blandt meget andet om at reducere sygefraværet blandt de kommunale medarbejdere; at udnytte den digitale teknologi til at reducere administrative omkostninger og mindske behovet for arbejdskraft; at bruge udbud til at sikre, at opgaverne løses bedst og billigst; og at lære af andre kommuners gode erfaringer.

Alt dette - og mere til - gør vi allerede i kommunerne. Sygefraværet er faldet to år i træk. I 2011 reducerer vi vores administrative omkostninger for tredje år i træk. År for år bliver stadig flere opgaver sendt i udbud. Det er derfor nærmest skadeligt, når folketingspolitikere og organisationer bevidst kører på, at vi i kommunerne hverken vil udlicitere eller kæmper for mindre bureaukrati.

Sandheden er den modsatte. Og vi er ret gode til i kommunerne at se på, om vi får det vi skal for de sparsomme midler, vi har og vil få mellem hænderne i de kommende år.

I kommunalbestyrelser landet over træffer man vanskelige beslutninger om blandt andet ændringer i skolestrukturen, der sikrer, at ressourcerne udnyttes bedre, samtidig med at fagligheden styrkes. Alene i 2011 vil der blive nedlagt 70-80 skoler.

Arbejdsgiverne må være med
Men samtidig må jeg understrege, at vi i kommunerne ikke kan løse opgaven alene. Hvis ikke man på Christiansborg leverer reformer, der klart medvirker til at øge arbejdsudbuddet, vil prisen blive høj. For så vil konsekvensen enten være nedskæringer i velfærden og i den service, som kommunerne leverer, eller skatteforhøjelser.

Derfor er jeg også meget optaget af, at vi både ser kritisk på det offentlige forbrug, som blandt andet omfatter de betydelige kommunale udgifter til velfærdsydelser, og de overførsler i form af pensioner, dagpenge, efterløn, og mange andre, som staten udformer detaillerede regler for.

En positiv sideeffekt af en større politisk opmærksomhed på at strække arbejdslivet længere kunne være, at det sociale ansvar, som mange virksomhedsledere taler om ved forskellige lejligheder, kunne blive til konkret virkelighed.

Hvor mange arbejdspladser - offentlige som private - er egentlig bevidst indrettet på at gøre det attraktivt for medarbejderne at blive lidt længere i stedet for at gå på pension eller anden offentlig forsørgelse så hurtigt som muligt?

Wake-up call
Som KL-formand er jeg tilfreds med, at næsten alle Folketingets partier nu synes at være enige om at stille skarpt på reformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft. Den økonomiske krise vi oplever i øjeblikket, kan vi ikke spare os ud af. Det er en defensiv tilgang, og det er slet ikke nok. Nej, vi skal offensivt arbejde os igennem krisen. Omlægge og nytænke hvordan vi leverer den nødvendige velfærd, som befolkninger har og får brug for i de kommende år.

Der er behov for en bredere reformdagsorden, hvor vi tager en række af de hidtidige prioriteringer i vores velfærdssamfund op til fornyet overvejelse. Her har krisen givet os et wake-up call. Hvis vi skal fastholde sikkerhedsnettet for de svageste, skal andre grupper nødvendigvis tage et større ansvar selv. Ellers er der ingen regnestykker, der kommer til at passe i virkelighedens verden.

Derfor bør Folketinget - om ikke nu, så efter det kommende valg - gennemføre reformer, der gør det lettere for kommunerne at styre de offentlige udgifter. Her bør man også se fordomsfrit på, om ikke der skal kunne sættes flere grænser for, hvem der kan få hvilke velfærdsydelser. Det er tvingende nødvendigt, hvis væksten i de offentlige udgifter skal bremses.


Formand for KL, Jan Trøjborg (S)

Indlægget har tidligere været bragt i Jyllands-Posten 15 januar

Foto: http://www.flickr.com/photos/johnath/with/3661357716/