THISTED: Et oprindeligt forslag fra forvaltningen om at lukke de fem mindste af Thisted Kommunens 15 folkeskoler for at få budgettet til at hænge sammen endte i byrådet tirsdag aften med, at blot en enkelt, nemlig Vestervig Skole, skal lukkes. Det skriver Nordjyske. Desuden blev det vedtaget som princip, at der skal være minimum 75 elever i en folkeskole.
Tidligere på dagen havde et smalt flertal bestående af Venstre, DF, Alternativet og fem af de ni socialdemokrater stillet et ændringsforslag om at pille tre af de fem skoler af lukkelisten, mens Hannæs-Østerild skoles overbygningsafdeling i Vesløs fortsat var i spil. Forslaget om at lukke afdelingen i Vesløs endte imidlertid med stemmerne 13-13, fordi Venstres Henrik Gregersen undlod at stemme, og derfor lukker den ikke.
De resterende fire socialdemokrater foreslog at udskyde beslutningen og gå i dialog med skolerne, og det fik opbakning fra K, SF og NB og var dermed tæt på flertal. Ulla Vestergaard siger om sin gruppes splittelse, at man er enige om principperne, men ikke om, hvilke skoler der skulle lukke.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.