FAXE: Direktør i Faxe Kommune, Marianne Hoff Andersen, er blevet kritiseret for sin rolle i en sag, hvor en 11-årig pige sad to måneder hjemme hos sin far, der er fradømt forældremyndigheden samt retten til at få oplysninger fra myndighederne om sagen. Det skriver TV2 Øst.
Moren til pigen, Jeanne Hougaard Pedersen, forsøgte flere gange at gøre kommunen opmærksom på situationen, men intet skete. Først da moren henvendte sig til Familieretten, blev pigen hentet af to betjente og repræsentanter fra kommunen og er nu på et sikkert sted, hvor hun skal gennemgå en psykologisk udredning. Sagsakter, som TV2 ØST har fået indsigt i, viser, at direktøren i kommunen, Marianne Hoff Andersen, aktivt prøvede at få en advokat til den 11-årige pige, selv om det ifølge lovgivningen ikke er muligt for børn under 12 år.
Direktøren blev flere gange advaret om dette af medarbejdere, men fastholdt sin beslutning og instruks. Moren til pigen afviste derefter forespørgslen om en advokat til pigen, da det ifølge hende var for stort et ansvar og en belastning for pigen at skulle deltage i mødet med en advokat. Flere sagsakter viser også, at flere i direktionen adskillige gange havde møder med barnets far, selv om han havde fået frataget oplysnings- og orienteringsretten i datterens sag.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.