Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Europæisk ungdom skal innovere i Gentofte

Den står på læring uden grænser, når europæiske unge samles i Gentofte for at udvikle innovative kompetencer
16. APR 2012 15.30

GENTOFTE:  Lokale unge bringes sammen med unge fra Norge, Spanien, Tyskland og Polen, når Gentofte Kommune senere på måned afholder en såkaldt Innovation Camp.

De i alt 40 elever i alderen 15 - 17 år skal samarbejde om at finde løsninger på konkrete opgaver, stillet af 5 udvalgte samarbejdspartnere på en 48 timers non-stop camp.

Campen er et led i Gentofte Kommunes vision 'Læring uden grænser' og har fokus på at understøtte de unges innovative kompetencer, så samfundet og de unge kan klare sig i fremtiden.

- Ved at give de unge mulighed for at mødes omkring nogle konkrete, fælles udforinger på denne camp, ønsker vi at bidrage til at udvikle og styrke de unges innovative kompetencer og lyst og vilje til at samarbejde også på tværs af landegrænser, siger borgmester Hans Toft (K).

De unge skal rystes sammen og lære hinanden at kende blandt andet via Poetry-Slamming, LEGO workshops, fysiske udfordringer, virksomhedsbesøg og oplæg. Den 18. april bliver de unge inddelt i grupper og præsenteret for de seks samarbejdspartnere og de opgaver, som de skal løse. Herefter går de 48 timer med gruppearbejde i gang i Kranhallen på Ungdomsskolen i Gentofte.

De seks samarbejdspartnere, der deltager på campen, er McDonalds, Green Peace, Shell, Microsoft, Advice People samt Ministeriet for Innovation, Forskning og Videregående Uddannelser.

krn