EU: Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt, tager kraftigt afstand fra EU-Kommissionens forlag om en budgetforhøjelse på 6,8 procent.
Budgetforhøjelsen svarer ifølge ham til, at medlemslandene skal indbetale ni milliarder euro mere til EU. Reaktionen fra Messerschmidt kommer på baggrund af det budget, som Kommissionen præsenterer i dag:
- I EU lader man, som om virkeligheden udenfor overhovedet ikke eksisterer. Man forlanger sparsommelighed og sætter grækerne under administration, men nægter selv at gå foran med det gode eksempel. Dette er endnu et eksempel på Kommissionen ufattelige arrogance og kynisme over for europæerne, siger Morten Messerschmidt.
V: Nødvendige penge
Venstremedlemmet af EU-Parlamentet Anne E. Jensen mener dog, at stigningen er helt nødvendig. Udbetalingerne er dén del af budgettet, som EU-landene skal betale næste år, men pengene er faktisk blevet afsat for flere år siden.
Et eksempel er, at Solrød Kommune i år har fået afsat fire mio. kr. i EU-støtte til et biogasanlæg. Pengene er afsat i år, men skal først et senere år udbetales til Solrød som en del af udbetalingerne. Det forklarer Anne E. Jensen til Sjælland EU Nyt.
- Mange af de kontrakter man har indgået om bygning af motorveje i Polen, til erhvervsudvikling i det tidligere Østtyskland og til forskningsprojekter i Danmark, kommer til udbetaling nu. Det ville være fuldstændig uhørt, hvis regningerne for det arbejde, der er udført ikke bliver betalt, siger Anne E. Jensen, der er medlem af EU-Parlamentets budgetudvalg.
Realnedgang for nye projekter
Morten Messerschmidt mener, at det er helt forståeligt, at mange europæiske befolkninger i stigende grad vender deres vrede mod EU.
- Nu har de endnu et bevis på, at EU vil blæse dem og deres problemer en lang march. Mens de nødvendige reformer af euroen og etableringen af job og vækst udebliver, smider Kommissionen om sig med penge, siger Morten Messerschmidt.
Anne E. Jensen påpeger derimod over for Sjælland EU Nyt, at det kun er den del af budgettet, der vedrører udbetalinger, som skal stige med 6,8 pct. næste år. En anden del af budgettet står derimod overfor en realnedgang. Det er forpligtelsesbevillingerne, der med en stigning på to procent står til at stige med mindre end inflationen. Forpligtelserne er dé penge, som EU i næste år vil love væk i eksempelvis indkaldelser til EU-projekter.
srl
Foto: Flickr
