Esbjerg til Miljøstyrelsen: Jeres kortlægning er alt for upræcis

Styrelsen ønsker naturtypen urtebræmme kortlagt på et "urealistisk stort areal" uden at kunne påvise, hvor den med sikkerhed findes.

ESBJERG: "Jeres udpegning af naturtypen urtebræmme er urealistisk stor, og det er i øvrigt jeres egen opgave at finde ud af, hvor naturtypen findes." 

Sådan er essensen i et høringssvar fra Klima & Miljøudvalget i Esbjerg til Miljøstyrelsen, hvor urtebræmmer langs vandløb er omdrejningspunktet.

Styrelsen har i et udkast til planer for lokale Natura 2000-områder gjort det til et overordnet mål, at naturtypen urtebræmme skal sikres, fordi der er store forekomster i områderne. Men kommunen finder styrelsens udpegning alt for upræcis.

Om der er tale om urtebræmme eller ej har indvirkning på afgørelser inden for lovgivningen vedrørende naturbeskyttelse, vandløb, planlægning, husdyrgodkendelse og miljøvurdering samt planlægning og udførelse af Natura 2000-indsatsen, altså den nærmere naturbeskyttelse.

Sagen er bare den, at til forskel fra den generelle beskyttelse af naturtyper efter naturbeskyttelseslovens §3 har lodsejerne ikke mulighed for at få prøvet kortlægningens gyldighed gennem klagesystemet, når der er tale om en habitatnaturtype, fremgår det af høringssvaret.

Og det får kommunen til at bekymre sig om borgernes retssikkerhed i natursagerne.

Kan ikke tage ansvaret

Kommunen peger på, at den særlige naturtype er kortlagt på ubrudte strækninger på over 20 kilometer, og nogle steder langt fra den faktiske vandløbsbred og på broer og veje, som krydser vandløbene. Med andre ord finder kommunen det slet ikke sandsynligt, at der skulle være tale om urtebræmme i så store områder.

Til det har Miljøstyrelsen blandt andet kommenteret, at kun hvor der er strækninger på mere end 200 meter uden naturtypen, er registreringen blevet afbrudt. 

Kommunen kritiserer, at naturtypen er kortlagt på et urealistisk stort areal, uden at styrelsen samtidig kan pege på, hvor naturtypen med sikkerhed findes.

Endelig peger kommunen på, at det må være Miljøstyrelsens ressort at foretage kortlægningen og den faglige vurdering af, hvor naturtypen forekommer i Natura 2000-området.

"Med den betydelige usikkerhed, der vil være ved arealopgørelsen af naturtypen med en kortlægningsunøjagtighed på 200 meter, kan kommunen ikke påtage sig ansvaret for en eventuel tilbagegang i det kortlagte areal i forbindelse med den generelle administration og forvaltning", hedder det.