Årets Kommunaløkonomiske Forum, KØF, i Aalborg torsdag og fredag markerer ikke kun begyndelsen på et nyt budgetår, men også starten på en ny byrådsperiode. Rundtomkring i landet har en række nye byrådsmedlemmer taget plads ved bordet – ofte med store ambitioner for velfærden.
Men hvis man er ny i byrådet, er der én erkendelse, der hurtigt melder sig, når ambitionerne møder virkeligheden, siger forsker i kommunaløkonomi hos Vive Kurt Houlberg: Pengene kan kun bruges én gang – og der er et loft over, hvor mange der må bruges.
– Noget af det allersværeste at forstå, også for erfarne politikere, er de styringsmæssige rammer, kommunerne er underlagt. Især i kommuner med store kassebeholdninger kan det virke uforståeligt, at man igen og igen skal ud i prioriteringer og besparelser, selvom der står penge i kassen, siger han til DK Nyt.
Forklaringen ligger i budgetlovssystemet og de nationale udgiftslofter, som sætter en fast ramme for, hvor meget kommunerne samlet set må bruge på service. Hvis kommunerne under ét skal holde sig inden for serviceramme, er den enkelte kommune bundet af sin relative andel af servicerammen – uanset hvor mange penge der er i kommunekassen.
For nye byrådsmedlemmer kan det blive et regulært virkelighedschok.
- Mange kommer ind med et stærkt ønske om at forbedre forholdene for både børn, unge, ældre og udsatte borgere. Men ret hurtigt går det op for dem, hvor begrænsede mulighederne faktisk er for at bruge flere penge, siger han.
Netop prioritering er ifølge Kurt Houlberg en af byrådets vigtigste – og sværeste – opgaver.
- Det er selvfølgelig mere attraktivt at prioritere, når det handler om at fordele nye penge. Men en helt central politisk opgave er også at beslutte, hvor der skal spares, og hvilke områder der så vidt muligt skal friholdes, når økonomien strammer til, siger han.
Verdenspolitik kan afgøre kommunernes råderum
En verden i forandring betyder også, at rammerne for den kommunale økonomi kan ændre sig markant.
Ifølge Kurt Houlberg fylder den internationale dagsorden mere end tidligere, når man ser på kommunernes økonomiske råderum.
- Vi har været velsignet med, at hver gang finansministeren har åbnet låget på statskassen de seneste år, er det økonomiske råderum blevet større. Men det er ikke givet, at det vil fortsætte sådan, siger han.
Spørgsmål om Grønland, oprustning i Arktis, krigen i Ukraine og USA’s handelspolitik kan alle få betydning for dansk økonomi – og dermed for, hvor mange penge staten har mulighed for at give kommunerne.
Især øgede udgifter til forsvar og sikkerhed kan komme til at stå i direkte konkurrence med velfærdsudgifterne.
- Spørgsmålet kan meget vel blive, om pengene skal bruges på krudt og kugler eller på velfærd, siger Kurt Houlberg.
Reformstorm over kommunerne
Samtidig venter der kommunerne et massivt implementeringsarbejde i de kommende fire år. En række store reformer på velfærdsområderne er enten allerede sat i gang eller på vej.
Det gælder blandt andet ældrereformen, beskæftigelsesreformen, sundhedsreformen og ændringer på folkeskole- og klimaområdet.
- Det er ikke bare én reform, men en hel reformbølge, der skyller ind over kommunerne, siger Kurt Houlberg.
Samtidig skal reformerne gennemføres inden for de samme økonomiske rammer, som allerede er under pres. Implementeringen kræver både politisk prioritering, ledelseskraft og administrativ kapacitet – samtidig med, at kommunerne skal holde styr på økonomien.
Derudover begynder skyggerne fra en kommende udligningsreform allerede at trække spor i kommunerne, selvom den først ventes klar fra 2029.
- Mange kommuner vil være meget optaget af de undersøgelser, der sættes i gang, og hvad reformen vil betyde for netop dem. Det vil kommunerne om ikke andet komme til at bruge opmærksomhedsressourcer på, samtidig med at de vil forsøge at sætte deres præg på den, siger han.
I de kommende år vil det være naturligt, at der opstår forskellige grupperinger mellem kommunerne, så kommuner med lignende udfordringer og ønsker til udligningsreformen kan forsøge at påvirke den endelige reform.
Særligt ændringer i udligningen af selskabsskatten vil optage kommunerne, da de første konkrete forslag til en ny model vil blive præsenteret i starten af 2026.
Kendte udfordringer fortsætter
Ser man på de konkrete velfærdsområder, peger udviklingen i de kommende år i høj grad i samme retning som hidtil.
Den demografiske udvikling fortsætter med flere ældre – ikke mindst flere ældre ældre – samtidig med, at der også bliver flere børn mange steder i landet. Det lægger pres på både økonomien og rekrutteringen af medarbejdere.
Derudover forventes et fortsat stigende pres på det specialiserede socialområde og på folkeskolen, hvor flere børn har behov for særlige indsatser.
- Der er ikke noget, der tyder på, at de problemstillinger ændrer sig grundlæggende i de kommende år. Udgiftspresset ser ud til at fortsætte, siger Kurt Houlberg.
Selvom rammerne er stramme, peger Kurt Houlberg på, at kommunalpolitikere fortsat har betydelig indflydelse – også på økonomien.
- Analyser viser, at kommunalpolitikere oplever, at de har reel indflydelse på, hvordan pengene bruges, og hvordan opgaverne løses. Det gælder både i perioder med flere penge og i perioder med strammere økonomi, siger han.
For nye byrådsmedlemmer handler det derfor ikke kun om at lære tallene at kende, men om at forstå spillereglerne – og acceptere, at prioritering og fravalg er en uundgåelig del af kommunalpolitik.
- Det er en hård erkendelse, men også en helt central del af det politiske ansvar, siger Kurt Houlberg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
