RINGKØBING-SKJERN: En gruppe projektudviklere har gennem Cowi ansøgt Ringkøbing-Skjern Kommune om at igangsætte lokalplanlægningen for et stort datacenter ved Stovstrup øst for Tarm. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Datacenteret vil blandt andet omfatte datahaller, administrationsbygninger, højspændingsanlæg og nødstrømsanlæg. Ifølge ansøgningen står en større udenlandsk operatør bag projektet.
- Vi behandler alle erhvervsansøgninger positivt og seriøst, men det er klart, at når vi taler om en ansøgning om etablering af en erhvervsvirksomhed med et tilsyneladende stort potentiale – både hvad angår arbejdspladser, udvikling og følgeindustri – så går vi ind i dialogen med nysgerrighed, siger borgmester Lone Andersen (V).
Fokus på grøn energi og arbejdspladser
Kommunen ser positivt på projektet, som kan bidrage til både jobskabelse og lokal udvikling. Samtidig fremhæves det, at et datacenter kan være med til at udnytte den vedvarende energi, der allerede produceres i området, blandt andet fra sol- og vindenergi.
Området ved Stovstrup er i forvejen udlagt til energitunge virksomheder i kommuneplanen, og der er desuden en forventning om, at andre erhverv kan indgå i samspil med datacenteret, eksempelvis ved at udnytte overskudsvarmen fra driften.
Ansøgningen kan læses her.
AW
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












