HOLBÆK: Holbæk Kommune udskifter dele af ledelsen på Jyderup Skole efter en række alvorlige sager om vold og trusler. Kommunen har indgået fratrædelsesaftaler med to pædagogiske ledere, oplyser den til TV2 ØST. Beslutningen kommer i kølvandet på en afsløring af mere end 30 tilfælde, hvor elever har udsat både hinanden og skolens personale for vold, overfald og trusler.
- Jyderup Skole står i en situation, der kalder på forandringer. Derfor har vi fokus på at styrke ledelsen, skabe en tydelig retning og kulturændring, hvor trivsel, tryghed og faglighed er i centrum. Her er målet at skabe klare rammer for både elever og medarbejdere i hverdagen. Det kommer blandt andet til at ske med tæt opfølgning, samarbejde og fælles ansvar, velvidende at det kræver indsatser af forskellig varighed og omfang, fortæller Karina Møller, der er chef for Læring og Trivsel i Holbæk Kommune.
Samtidig er der allerede kommet ny ledelse til skolen. Den 1. marts tiltrådte Trine Hjorth Bonde som skoleleder efter Rikke Søndergaard, der først blev sygemeldt og siden gik på pension.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













