En mio. kr. mere i svindelsag på Sygehus Lillebælt

KORT NYT27. FEB 2020 9.10

SYDDANMARK: Fire personer, der er sigtet for svindel mod Sygehus Lillebælt, mistænkes nu for at have snydt sygehuset for et større beløb end først antaget, skriver Vejle Amts Folkeblad. Beløbet er siden januar vokset med en mio. kr., så sagen nu drejer sig om et beløb på 2,5 mio. kr.

Sagen startede i efteråret 2019 med, at en betroet medarbejder blev fyret og anmeldt og senere sigtet for svindel. Yderligere tre personer er også sigtet, de er samarbejdspartnere uden for sygehuset til den fyrede.

Den fyrede og to af de tre eksterne står for den helt overvejendende del af den formodede svindel, mens den tredje eksterne er involveret i mindre grad. Politiet venter først være igennem efterforskningen af sagen til sommer.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt