Endnu en person er anklaget for svindel på Sygehus Lillebælt

En fjerde person er blevet sigtet for eller medvirken til mandatsvig i sag om muligt millionsvindel på Sygehus Lillebælt.

SYDDANMARK: Onsdag blev en endnu en person sigtet for eller medvirken til mandatsvig, bekræfter vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi. Det skriver Vejle Amts Folkeblad. 

Dermed er fire personer sigtet for eller medvirken til mandatsvig i sagen om mulig svindel for 1-1,5 mio. kr. Sygehus Lillebælt anmeldte 4. oktober en medarbejder for mistanke om svindel, og efterfølgende blev yderligere to personer anklaget i sagen. 

- Vi har måttet erkende, at en særligt betroet medarbejder, som har haft en særlig indsigt, tilsyneladende har fundet et hjørne i vores kontrolsystem, som vedkommende bevidst har udnyttet. Der må vi erkende, at selvom vi har haft kontrol og tilsyn, så har det ikke været tilpas finmasket til at kunne finde den svindel, som vi har nu har mistanke om, fortalte administrerende direktør Christian Stauvr i forbindelse med de første anmeldelser.

- Det er en sag, vi tager meget alvorligt, og som vi er meget kede af, da en betroet medarbejder, tilsyneladende, går bag om ryggen på os og i samarbejde med nogen udefra bevidst har snydt os. Det oplever vi som meget grænseoverskridende og totalt uacceptabelt, siger Christian Stauvr.

Vejle Amts Folkeblad har efterfølgende kunnet afsløre, at der er tale om indkøbschefen, der har været ansat ved sygehuset i mere end 30 år, og som har været indkøbschef siden 2007.

Politiet ransagede i december fire adresser i Vejle, på Fyn og på Sjælland. Den fjerde sigtede bliver sigtet efter den foreløbige efterforskning og ransagninger, oplyser vicepolitiinspektør Carsten Thostrup. 

esl

Opdateret 12.04, da det tidligere fremgik, at det var en ansat på Sygehus Lillebælt, der var sigtet. Det er ikke tilfældet. 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt