En kommunaldirektør lykkes bedst i stilhed

Offentlige topledere arbejder meget, men knap så meget som deres politiske chefer. Det gælder for kommunaldirektører/borgmestre og det gælder for departementschefer/ministre. Men nej, forskellen skyldes hverken at embedsmændene er så meget bedre til deres arbejde, at de bliver hurtigere færdige, eller at de smutter for tidligt hjem.

Det er det politiske, der skiller: 'De skal også passe partiet', som en departementchef siger i en undersøgelse af kommunaldirektørers og departementschefers arbejdsvilkår, som KORA har lavet for Vederlagskommissionen. Undersøgelsen udgør et sammenligningsgrundlag i forhold til en lignende undersøgelse, som KORA har foretaget af borgmestres og andre fuldtidspolitikeres arbejdsvilkår, idet det jo var de valgtes og ikke de ansattes lønforhold kommissionen skulle se på.

Departementscheferne arbejder i gennemsnit 60 timer om ugen og deres ministre i gennemsnit 67 timer. Kommunaldirektørerne arbejder i gennemsnit 54 timer om ugen mod deres borgmestres 63 timer. Forskellen er altså ganske konsistent mellem de to kategorier, og det er årsagen til dem også, nemlig at kommunaldirektører og departementschefer ikke har et politisk bagland, de skal passe ved siden af embedsopgaverne.

Begrebet kommunaldirektører omfatter i undersøgelsen alle der udøver denne funktion, uanset hvad titlen måtte være, og desuden de chefer uanset titel der betjener rådmænd og fagborgmestre - i alt 119 personer, samme antal som i den tilsvarende undersøgelse af arbejdsvilkårene for borgmestre og rådmænd.

Men hvor borgmestrenes arbejdsuge var karakteriseret af en lang mandag med faldende timetal hen over ugen, så har kommunaldirektørerne i gennemsnit lige lang arbejdstid de første fire dage af ugen med godt ti timer pr. dag. Fredag er ligesom for borgmestrene en lidt kortere dag med knap 8 timer, og ligesom borgmestrene har også kommunaldirektørerne en syv dages arbejdsuge, dog med en lidt nemmere weekend med 1-2 timer om lørdagen og 3 timer om søndagen i gennemsnit. Mindre end 10 pct. af kommunaldirektørerne klarer jobbet uden weekendarbejde.

Længere arbejdstid og større pres
På samme måde som borgmestrene har nogle af kommunaldirektørerne oplevet, at deres arbejdstid er blevet længere med årene. Det gælder 49 pct., der siger at de har fået enten 'lidt' eller 'meget' længere arbejdstid. For borgmestrene er tallet oppe på 75 pct.

Altså en forskel, der adskiller sig en del fra den afstand på omkring en tiendedel der ellers går igen mellem embedsmænd og borgmestre, og som fx også gør sig gældende med hensyn til det oplevede arbejdspres. Blandt kommunaldirektørerne vurderer 88 pct. arbejdspresset til at være 'i nogen grad højt' eller 'meget højt', borgmestrene når helt op på 98 pct.

Med hensyn til udviklingen over tid er forskellen oppe på samme niveau som for udviklingen i arbejdstiden: 58 pct. af kommunaldirektørerne synes at arbejdspresset er blevet lidt eller meget større, for borgmestrene er tallet 75 pct.

Endnu større forskel er der når det kommer til eksponering i offentligheden. Et stort flertal (69 pct.) mener sig lavt, meget lavt eller slet ikke eksponerede, og de fleste af resten (23 pct.) svarer hverken/eller. Tilbage er kun 8 pct. der er udsat for høj eller meget høj eksponering. De tilsvarende andele for borgmestre er 43 pct., 42 pct. og 15 pct.

Den manglende synlighed er ikke noget kommunaldirektørerne savner. Tværtimod: 'Jeg opfatter det altid som forholdsvis dramatisk at komme i avisen, for det er sjældent, at jeg har noget gavn af det. Det meste af det en kommunaldirektør laver lykkes bedst, hvis det foregår i stilhed', lyder således en af udtalelserne i undersøgelsen.

'Kommunaldirektørens bil har de aldrig ridset'
En anden udtalelse: 'Typisk vil det være sådan, at hvis der er kritik af et område, så vil det være chefen for det område eller evt. direktøren, der går på. I virkeligheden er kommunaldirektøren relativt beskyttet.' Det samme, oplevet mere udtrykkeligt: 'Jeg var langt mere offentlig som fagdirektør i gamle dage. Det var direkte ubehageligt nogle gange. Der var jeg en helt anderledes kendt person. Det var sådan, at folk ridsede min bil. Kommunaldirektørens bil har de aldrig ridset.'

Sidstnævnte afspejler, at chikane/trusler mod kommunaldirektører forekommer meget sjældent. De fleste oplever det aldrig hverken personligt eller telefonisk (83 pct.), og heller ikke på de sociale medier (75 pct.) eller i breve og mails (72 pct.). For dem der har oplevet ubehageligheder, er det for praktisk taget alle forekommet månedligt eller sjældnere. Niveauet er overalt lavere end for borgmestrene, både med hensyn til andel og frekvens, i særdeleshed når det gælder sociale medier og breve/mails.

Det lave omfang præger også oplevelsen af udviklingen over tid. Omfanget af chikane og trusler bedømmes for tre fjerdedeles vedkommende som uændret, mens 20 pct. mener det er steget. Blandt borgmestrene har 43 pct. registreret en forværring.

Læs eller download rapporten hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Artiklen om kommunale topchefers arbejdsvilkår er den tredje i en mini-serie baseret på materiale fra Vederlagskommissionen. Tidligere artikler:

• En borgmesters uge starter med 12 timer på job om mandagen om borgmestres arbejdsvilkår.
• Modregning vil give mere at handle med på valgnatten om kommissionens forslag til ændret borgmesteraflønning.