Ekspropriationslov er mistænkeliggørende makværk

Af Henning Elmstrøm

Fra 1. august i år fratages kommunerne deres mulighed for at ekspropriere jord til byudvikling på baggrund af en langsigtet kommuneplan. Når der fremover skal bygges institutioner, udvikles nye bolig- og erhvervsområder, etableres fritids- og idrætsanlæg og planlægges sygehusbyggerier, kan det udelukkende ske på baggrund af en lokalplan.

Hvor en kommuneplan typisk har et perspektiv på 12 år ad gangen og angiver visionerne for et større område, danner en lokalplan normalt grundlag for konkrete og aktuelle bygge- og anlægsarbejder.

På trods af at lovændringen har betydelige økonomiske og planmæssige konsekvenser for samfundsudviklingen, er den blevet gennemført uden den store mediebevågenhed. Måske fordi problemstillingen er kompleks og vedrører noget så 'kedeligt' som kommunernes muligheder for at planlægge den fremtidige udvikling af byerne og bynære områder til gavn for almenvellet, dvs. os alle sammen.

Typisk hører man kun om ekspropriation, når der fra tid til anden dukker en tilfældig og letfordøjelig enkeltsag op - f.eks. anlæggelsen af en golfbane - hvor drejebogen er lige så banal som i en film af Morten Korch: den store stygge kommune kommer og tvinger den lille mand væk fra sit livsværk.

Det har også været den forsimplede holdning, som miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har lagt for dagen. For ham har motivet med loven udelukkende været at sikre den private ejendomsret.

'Det er vigtigt at værne om den private ejendomsret. Ekspropriation er en meget voldsom handling i forhold til ejendomsretten, og kommunerne skal ikke bare kunne ekspropriere på baggrund af et uspecificeret byudviklingsformål,' udtalte han i en pressemeddelelse efter vedtagelsen.

Umiddelbart lyder det jo fint og helt i orden, men sagen er bare den, at det er noget ideologisk nonsens uden bund i den virkelige verden. Dermed ikke sagt, at ekspropriation ikke kan opleves som et voldsomt indgreb i den private ejendomsret af den enkelte lodsejer. Men det ændrer ikke på, at de nuværende regler for ekspropriation ofte er den eneste måde at sikre en hensigtsmæssig, langsigtet og helhedsorienteret udvikling i kommunerne på.

I langt de fleste tilfælde opkøber kommunerne jorden gennem frivillige aftaler, som begge parter for det meste er yderst tilfredse med. Især hvis der er tale om landbrugsjord, der overgår til byzone. Her får jordejerne nemlig mangedoblet deres pris, og kommunen får mulighed for at planlægge langsigtet og rationelt - en klar win-win situation. Desuden løses mange sager på såkaldt ekspropriationslignende vilkår, der indebærer, at lodsejerens erstatning ligesom ved en frivillig aftale er skattefri.

Det danske ekspropriationssystem fungerer generelt tilfredsstillende, og det ved miljøministeren om nogen. Som et forarbejde til lovforslaget fik Troels Lund Poulsen nemlig Kammeradvokaten til at undersøge ekspropriationspraksis inden for planlovens område i perioden 2003-2007, og her var konklusionen med en populær Venstreformulering krystalklar: Der er ikke noget at komme efter.

I sin undersøgelse fastslår Kammeradvokaten, at ud af 106 indberettede ekspropriationssager i den femårige periode var 19 foretaget på grundlag af en kommuneplan, mens 70 var sket på baggrund af en lokalplan. For de resterende 17 sager forelå der ingen oplysninger.

Tallene er tankevækkende, fordi de afslører, at to ud af tre ekspropriationer allerede sker som følge af en lokalplan, hvilket den nye lov jo ikke forhindrer. Kommunerne vil fortsat kunne ekspropriere efter 1. august - og heldigvis for det. Og af samme grund holder miljøministerens argument, om at lovændringen sikrer den private ejendomsret yderligere, naturligvis ikke. Den er i øvrigt allerede sikret i et velfungerende klagesystem, hvor der både kan klages over selve ekspropriationen og over erstatningens størrelse.

I stedet er man endt op med et planlægningsmæssigt makværk af en lov, hvor man fuldstændig har tilsidesat al sagkundskab og viden inden for byplanlægning. Dertil kommer lovens implicitte mistænkeliggørelse af de medarbejdere i kommunerne, der har udført deres arbejde professionelt og ordentligt.

Det er vigtigt at understrege, at Den danske Landinspektørforening langt fra står alene med denne kritik. KL, Danske Regioner og sågar Venstre-borgmester Anders G. Christensen fra Favrskov Kommune har i høringssvar i utvetydige vendinger redegjort for deres betænkeligheder ved den nye lovs konsekvenser - uden at det dog har gjort indtryk på regeringen.

Når kommunerne ikke længere i god tid kan erhverve sig jord til byudvikling, men i stedet må vente indtil der foreligger en lokalplan, siger det sig selv, at prisen på jord stiger. Dermed har regeringen ad bagvejen åbnet en ladeport for spekulanter og smarte developere, der via opkøb af jord kan tjene styrtende på kommunernes byudvikling, uden at have gjort en døjt andet end at købe den 'rigtige' jord på det 'rigtige' tidspunkt. Er det den vej, vi ønsker at gå?

Henning Elstrøm, formand for Den danske Landinspektørforening