
ESBJERG: Esbjerg Lufthavn har i årevis drevet et såkaldt billetkontor, hvor der arrangeres rejser for både VIP’s, lokale politikere, jægere, virksomheder og private kunder uden direkte tilknytning til kommunens opgaver. Det skriver JydskeVestkysten. Ifølge en ny rapport, som Esbjerg Kommune selv har bestilt, fungerer kontoret reelt som et rejsebureau og er samtidig en underskudsforretning, mens konsulenterne bag rapporten stiller direkte spørgsmålstegn ved, om driften overhovedet er lovlig.
Kritikken bakkes op af både branchefolk og eksperter. Dansk Erhverv, Rejsegarantifonden og professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, vurderer alle, at billetkontorets aktiviteter er i strid med loven: "Det er ulovligt. Man kan jo ikke som kommune drive et rejsebureau,” siger Sten Bønsing, der har læst rapportens beskrivelser af billetkontorets aktiviteter, til mediet.
Lufthavnschef Susanne Kruse Sørensen afviser kritikken og understreger i en mail til JydskeVestkysten, at Esbjerg Lufthavn frem til 29. juli 2025 var medlem af Rejsegarantifonden. Hun oplyser desuden, at lufthavnen arbejder på en ny aftale, og at der siden denne dato ikke er solgt pakkerejser til private, hvorfor lufthavnen ifølge hende ikke har handlet i strid med loven.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.