dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Eks-minister tiltalt for at besidde overgrebsmateriale af børn

Ifølge Berlingske er tidligere minister tiltalt for børnesexdukke og overgrebsmateriale. Han nægter skyld.
21. MAR 2025 12.33

En tidligere minister er blevet tiltalt for at besidde omfattende overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke. Det skriver Berlingske.

Manden nægter sig skyldig i anklagerne, skriver mediet.

Berlingske nævner ikke manden ved navn. Han har anmodet om navneforbud i sagen. Tiltalen er rejst efter paragraf 235 stykke 2, der omhandler besiddelse af seksuelt materiale som fotografier, film eller lignende med børn under 18 år. Ifølge Berlingske skal manden have købt sig adgang til materialet over nettet.

Desuden er den tidligere minister tiltalt efter paragraf 235a, der blandt andet forbyder besiddelse af børnesexdukker. Det har været forbudt siden 2022.

Besiddelse af overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke kan straffes med bøde eller op til et års fængsel.

Torsdag faldt der dom i en sag mod en mand fra Holbæk-området, der var i besiddelse af to børnesexdukker og computerskabt overgrebsmateriale med børn. Han fik 60 dages fængsel.

Hverken anklagemyndigheden eller politikredsen, der har efterforsket sagen mod den tidligere minister, vil kommentere sagen over for Berlingske.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/eks-minister-tiltalt-for-at-besidde-overgrebsmateriale-af-boern

GDPR