Tidligere topembedsmænd undrer sig over, hvor forskelligt politikere kan tillade sig at behandle embedsmænd, der har begået fejl eller anklages for at fejle. Det skriver Politiken.
Undren er opstået i forbindelse med Minksagen, hvor topembedsmænd har fortsat deres arbejde trods Minkkommissionens alvorlige kritik.
En af dem, der undrer sig, er Richard Hanlov. Han var underdirektør i Skat, indtil han og andre skattechefer blev hjemsendt i september 2015 og udpeget som en af dem med stort ansvar i to skatteskandaler.
Richard Hanlov påpeger over for Politiken, at han er blevet frikendt siden og genansat, og at der ikke var noget at komme efter i hans sag.
- Jeg har ærligt talt haft svært ved at forstå og acceptere, at man kunne sende mig og mine chefkolleger hjem i vanære, før der overhovedet var analyseret og konkluderet på sagen.
- Og nu ser jeg så en helt anden praksis i Minksagen, hvor der jo i den grad er analyseret og konkluderet på embedsmændenes handlinger – uden at det får nogen umiddelbare konsekvenser. Embedsmændene går stadig rundt på gangene, siger han til Politiken.
Stor forskel
Også Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, kan se en stor forskel på, hvordan sagerne dengang og i dag med Minksagen håndteres.
Han efterlyser over for Politiken nogle klarere regningslinjer for embedsmænd i svære situationer.
Peder Hvelplund, der er Enhedslisten medlem af Folketingets Granskningsudvalg, der har set på Minkkommissionens beretning, forstår godt undren. Men han siger også til Politiken, at det er et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager - og ikke noget, som man politisk går ind og blander sig i.
Statsministeriet ønsker ikke at kommentere kritikken over for Politiken og henviser til statsminister Mette Frederiksens pressemøde om sagen 1. juli.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.