dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Markant flere elbiler i kommunernes bilflåde

Mere end hver fjerde kommunale bil kører i dag på el, en stigning på mere end 10 procentpoint på bare to år. Brugen af elbiler varierer dog markant mellem kommunerne, viser ny analyse.
13. NOV 2025 14.43

En ny analyse fra Mobility Denmark viser en markant stigning i andelen af elbiler i den kommunale bilflåde. I september 2023 udgjorde de grønne biler 16,8 pct. af den kommunale bilpark, mens det to år senere er mere end hver fjerde bil, 28,2 pct. Det er en fremgang på 11,4 procentpoint. 

- Der er sket en tydelig fremgang i andelen af grønne biler, især elbiler, på landsplan. Vi kan se, at denne tendens afspejler sig i den gennemsnitlige CO2-udledning fra kommunernes bilflåder, som er reduceret markant siden vores sidste opgørelse, siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark.

- Det er en udvikling, der både bidrager til mindre lokal luftforurening og bringer Danmark tættere på de nationale klimamål, siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark, fortsætter han.

Store kommunale forskelle

Selvom der er generel fremgang, er der dog stor forskel mellem kommunerne. I nogle kommuner som fx, Ballerup, Holbæk og Solrød kører mere end 70 pct. af kommunens biler på el, hvorimod mindre end fem pct. af kommunernes biler kører på el i Kalundborg, Varde, Langeland, Brønderslev, Lolland og Faaborg-Midtfyn. 

Den laveste andel af elbiler i den kommunale bilpark finder man i Køge, Tønder, Vesthimmerland, Morsø og Faxe kommuner, hvor mellem 0,5 pct. og 2,1 pct. af den kommunale bilflåde er elektrificeret. Den højeste andel af elbiler finder man på Samsø, hvor tre ud af fire af kommunens biler (74,4 pct.) kører på el. 

- Den politiske indsats for grønnere bilflåder varierer fortsat meget fra kommune til kommune, og vores analyse giver et godt grundlag for at overveje, om de enkelte kommuners indkøbspolitik bør være mere ambitiøs, siger Mads Rørvig. 

Få har konkrete målsætninger

Den kommunale indkøbspolitik har ved flere lejligheder blevet fremhævet, som et område, hvor kommunerne kan markere sig på den grønne dagsorden. 

En analyse fra Dansk Industri fra 2023, viste at kun 14 af landets kommuner havde sat konkrete målsætninger om grønne indkøb. Langt hovedparten havde generelt et fokus på grønne indkøb, men altså ingen konkrette målsætninger. 

- Det kommende kommunalvalg giver en oplagt mulighed for dialog mellem borgere og politikere om prioriteringerne for den næste valgperiode, og vi anbefaler naturligvis, at den mulighed udnyttes, siger Mads Rørvig. 

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/markant-flere-elbiler-i-kommunernes-bilflaade

GDPR