dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Gårdrummet ved afdeling 8 på Stengårdsvej viser, hvordan udeområderne i kvarteret er blevet fornyet og gjort mere indbydende.
Boligforeningen Ungdomsbo

Minister redder boliger i Esbjerg fra nedrivning

Det er første gang, at Social- og Boligministeriet godkender, at en planlagt nedrivning trækkes tilbage.
13. NOV 2025 13.12

ESBJERG: For første gang har Social- og Boligministeriet godkendt en ændring, hvor planlagte nedrivninger trækkes tilbage. Det drejer sig om 41 almene familieboliger i Esbjerg, der er en del af en udviklingsplan, som Boligforeningen Ungdomsbo og Esbjerg Kommune har indsendt til ministeriet.

Siden 2021 har boligforeningen og kommunen arbejdet på at finde en løsning for området. Boligerne var oprindeligt udpeget til nedrivning som en del af den lovpligtige udviklingsplan fra 2019, men med det nye tillæg, der nu er godkendt af ministeren, er de velfungerende almene boliger reddet fra nedrivning.

- Hverken økonomisk eller miljømæssigt giver det mening at rive gode og nyrenoverede boliger ned. Det handler også om mennesker og om at skabe tryghed for dem, der bor her. Vi har ønsket at tage et mere helhedsorienteret ansvar og bygge videre på det, der allerede fungerer. Jeg er meget glad for, at ministeriet igen viser tillid til vores tilgang i Det Internationale Kvarter, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Tryghed for beboerne

Godkendelsen betyder, at kommunen nu kan arbejde videre med byomdannelsen, og samtidig betyder det tryghed og forudsigelighed for beboerne.

- Beboerne i afdeling 13 har levet med usikkerheden om, hvorvidt deres hjem skulle rives ned. Nu kan de ånde lettet op. Det betyder rigtig meget for både beboerne og fællesskabet i området, at de nu ved, at de kan blive boende, siger direktør for Boligforeningen Ungdomsbo Flemming Agerskov Christensen.

Efter planen skal der i området etableres et erhvervs- og uddannelsesbyggeri, som kan rumme kommunale aktiviteter og uddannelsesfunktioner. Byggeriet skal placeres i tilknytning til Esbjerg Gymnasium og UC Syd for at styrke uddannelsesmiljøet.

Derudover er der cirka 50 private boliger på tegnebrættet, som skal bidrage til en mere blandet bydel med liv og aktivitet på tværs af boligformer, arbejdspladser og uddannelser.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/minister-redder-boliger-i-esbjerg-fra-nedrivning

GDPR