EGEDAL: Det økonomiske fundament for at kunne bygge et nyt råd-hus i Egedal Kommune er nu på plads. Et flertal i Kommunalbestyrelsen er indstillet på at igangsætte byggeriet, således at rådhuset kan stå klar til brug i efteråret 2013.
I juni 2010 traf Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune en principbeslutning om at opføre et nyt rådhus til erstatning for de fem gamle ad-ministrationsbygninger, der er meget dyre i drift, oplyser kommunen.
Nu er den økonomiske konstruktion, der er forudsætningen for at kunne opføre nyt rådhus i Egedal Park, på plads.
Rådhuset er anslået til at koste 210 millioner kroner, men den endelige pris afventer udbuddet af byggeprojektet.
Byggeriet bliver finansieret på en måde, der ikke påvirker Egedal Kommunes økonomi i forhold til driften. Tværtimod har rådgivningsfirmaet Ernst & Young beregnet, at Egedal Kommune samlet set vil kunne spare 130 millioner kroner over de næste 25 år, fordi udgifterne til eksempelvis transport, drift, administration og vedligeholde reduceres betydeligt.
- Et nyt rådhus er den eneste rigtige løsning, hvis vi både ville effektivisere administrationen, spare på energien og slippe for dyre håndværkerregninger de kommende år til nedslidte rådhuse i Ølstykke og Smørum, siger borgmester Willy Eliasen (V).
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets lånebekendtgørelse skal Egedal Kommune deponere et beløb på 145 millioner kroner, som dækkes ind ved at gendeponere frie midler fra det såkaldte SOLT-projekt, hvor en del skoler og et rådhus i 2000 blev solgt og lejet tilbage. Det planlagte til-bagekøb udskydes nu til 2025.
Rådhusene i Ølstykke og Smørum skal sælges, mens Stenløse Rådhus sandsynligvis skal anvendes til kulturelle formål.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.