
ALBERTSLUND: Henrik Harder skifter Dragør Kommune ud med Albertslund og bliver kommunaldirektør på vestegnen fra 1. august.
Han har været kommunaldirektør i Dragør Kommune siden januar 2020. Før da var han direktør i Greve Kommune med ansvar for bl.a. Social, Børn og Familie og inden da i Ringsted. Henrik Harder er læreruddannet og har derudover en master i Public Governance og diplomuddannelse i ledelse med fokus på innovation.
- Jeg er glad for, at det er lykkedes os at rekruttere en med erfaring som kommunaldirektør og bred direktørerfaring indenfor en lang række kommunale områder. Og jeg ser meget frem til samarbejdet med Henrik om at fortsætte Albertslund Kommunes gode udvikling. Jeg er sikker på, at Henrik vil møde Albertslund med den åbenhed og nysgerrighed, som gør, at han kan finde en god vej ind i det stærke fællesskab, som Albertslund udgør, siger borgmester Steen Christiansen (S).
Henrik Harder efterfølger i Albertslund Jette Runchel, der stopper som kommunaldirektør i Albertslund 1. august efter 15 år i kommunen – de første år som børne- og ungedirektør, og siden 2012 som kommunaldirektør.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.