Ansatte risikerer at komme under et hårdere pres for at møde fysisk på arbejde, når der formentlig snart bliver sagt farvel til coronarestriktioner.
Sådan lyder det fra fagforeningen Djøf onsdag - dagen, hvor regeringen har meddelt, at den ønsker stort set alle restriktioner ophævet fra 1. februar. I
et brev til Folketingets Epidemiudvalg lægger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) op til, at alle restriktioner droppes fra 1. februar undtagen visse krav ved indrejse.
Ifølge Sara Vergo, næstformand for fagforeningen Djøf og formand for Djøf Offentlig, vil restriktionerne ikke blive savnet.
- Jeg tror, at det vil blive modtaget lidt blandet, fordi nogle er bekymrede for at skulle tilbage på fuld tid. Særligt her op til vinterferien. Men der er også en oplevelse af, at mange allerede er meget tæt på at være fuldt genåbnet efter de seneste meldinger. Så det er egentlig bare at sparke en åben dør ind, siger hun.
Djøf: Arbejdsgivere bør tage hensyn
Djøf har omkring 100.000 medlemmer i det private og offentlige. Sara Vergo understreger, at dialog på arbejdspladserne bliver ekstra vigtig. For med muligheden for at vende retur til kontoret følger også et øget pres på medarbejderne.
- Man kan ikke længere sige, at der er en anbefaling om at arbejde hjemme. Den bliver sværere at bruge, og det kan risikere at lægge et hårdere pres for at møde op, også selv om man måske ikke er helt tryg ved det. Så det håber jeg, at arbejdsgivere vil tage hensyn til, siger hun.
Sara Vergo opfordrer til stille og roligt at foretage overgangen fra hjemmearbejde til fysisk fremmøde. Giv plads til dem, der gerne vil blive hjemme nogle uger endnu, siger hun.
- Det her giver altid nogle diskussioner. Nogle arbejdsgivere er meget opsatte på at få folk tilbage hurtigst muligt, fordi det er den nemmeste måde at organisere arbejdet på. Men der kan sidde medarbejdere, som siger: "Hov hov, vi skal også føle os trygge". Så der vil være en variation, og derfor skal man tale godt sammen, så alle føler sig trygge, når de skal på arbejde.
Professor: Grobund for konflikter
Overgangen fra restriktioner til anbefalinger og opfordringer kan øge risikoen for splittelse i befolkningen, forudser Michael Bang Petersen, professor i statskundskab og leder af Hope-projektet, der undersøger danskernes adfærd under coronakrisen.
- Det kan betyde, at der vil være mere forskelligartede syn på epidemien. Der vil være et mindretal på måske 25-30 procent, som er personligt bekymrede, dels på grund af stort fokus på coronavirus, dels fordi de måske har objektive risikofaktorer. Den gruppe vil måske se med større bekymring på den situation, hvor det bliver et mere individuelt ansvar at bevæge sig rundt i et åbent samfund med meget smitte.
Derudover er der et flertal, som ikke vil føle samme bekymring, forklarer han.
- De har indtil nu været motiverede af den samfundsmæssige trussel for hospitalsvæsenet. Den gruppe vil nu føle, at problemet er overstået.
De personlige bekymringer for smitte skaber grobund for konflikter, forklarer Michael Bang Petersen.
- Er du personligt bekymret, er du motiveret til at udtrykke moralsk frustration over dem, som du ikke oplever tager hensyn til dig. Omvendt kan man som en mindre bekymret person tænke: "Hvorfor skal vi fortsætte med at tale om corona? Var vi ikke enige om, at krisen var ovre?". Så der er frustrationer knyttet til alle positioner i debatten, og derfor skal vi finde en måde at rumme hinanden og vores forskellige syn, siger han.
Skab fælles forståelse
Han siger, at myndighederne har til opgave at skabe en fælles forståelse for risiko.
Det kan fjerne ubegrundede bekymringer, ligesom det kan tydeliggøre, hvem der reelt er i risiko og ikke er "hysteriske", forklarer Michael Bang Petersen.
- Derudover må man italesætte, at man putter ansvaret over på den enkelte, og at det betyder, at mennesker i risiko skal være særligt opmærksomme ved at følge anbefalingerne. Dem, der ikke er i risiko, har så til gengæld ansvar for at skabe rum for, at folk kan tage deres forholdsregler. At man ikke fordømmer og gør grin, men accepterer dem.
Ritzau
Artiklen opdateret 10.55 med kommentarer fra professor Michael Bang Petersen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
