For tidligt at aflive ny organisations-model på grund af reform, siger vicekommunaldirektør Rasmus Bo Andersen i Nakskov
29. JUL 2004 14.28
Selv om strukturreformen vil medføre større kommuner, er det for tidligt at aflive nye organsiationsformer som for eksempel direktions-modellen. Det mener vicekommunaldirektør Rasmus Bo Andersen i Nakskov Kommune.
Han reagerer på artiklen "Direktions-model overlever ikke reform" fra dk-nyt 27. juli. Her mener professor fra Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, at de større kommuner nødvendigvis må have forvaltninger, ellers bliver afstanden fra institutioner til topledelse og politikere for stor.
- Jeg tror ikke på, at det ikke kan lade sig gøre i store kommuner. På Lolland tegner der sig et billede af én Lollandskommune med 50.000 indbyggere. Det er ikke for stort til en direktionsmodel, siger Rasmus Bo Andersen, som ikke ser at der absolut skal være en øvre grænse for, hvornår en direktionsmodel kan fungere.
- Men i en kommune af Københavns størrelse er man måske nok nødt til at have forvaltninger i hvert fald på administrativt plan, siger han.
Sparring er bedst med ligestillede
Nakskov med ca. 15.000 indbyggere begyndte at indføre direktionsmodellen helt tilbage i 1994. Rasmus Bo Andersen har været vicekommunaldirektør i Nakskov Kommune i et år. Op til den nye kommuneinddeling arbejder han i en overlapningsordning i kommunens direktion sammen med den anden vicekommunaldirektør, Søren Busch, og kommunaldirektør Jørn Husted Madsen. Før Nakskov var han seks år i Dragør Kommune, som har en traditionel forvaltningsstruktur.
Han kan godt forstå Kurt Klaudi Klausens betænkeligheder ved, om lederne kan få den nødvendige sparring med topledelsen i en stor kommune med måske 50 ligestillede på institutioner og afdelinger.
- Men det handler også om, hvad det er for et behov for sparring, der egentlig er. Jeg mener, at behovet falder i takt med, at man som leder får defineret sin rolle i de mål, der er meldt ud fra politikerne. Essensen ligger for mig at se i, at politikerne definerer virksomhedernes rolle i meget stor udstrækning, og gennefører kontraktstyring, så alle ved, hvad der er aftalt, siger Rasmus Bo Andersen.
Han mener, at det alligevel er sjældent, at det er forvaltningschefen, der giver den bedste sparring på de enkelte områder.
- Det får man bedst i lederfora inden for sin egen sektor og fra sine medarbejdere. Det er det, der giver noget, Det vil være naturligt at lave sparring i lederfora i hver sektor, siger Rasmus Bo Andersen.
Forvaltnings-chefer skaber territorier
Hvis der endelig skal være et ekstra lederniveau over lederne af hver kommunal "virksomhed", skal det være med det formål at kunne prioritere på tværs af sektorer.
- Men netop det er forvaltningschefer efter min mening ikke specielt gode til. Tværtimod har de tendens til at prøve at fastholde deres territorier. Hos dem går der taktik i det. De mangler fornemmelse af, hvad der skal til for at drive en institution, og har en tendens til at være protektionistiske, siger Rasmus Bo Andersen.
Han mener at virksomhedslederen er bedre til at tage hensyn til andre forvaltningsområder.
- De kan godt se ud over sektorgrænserne. Den enkelte leder har en større forståelse for en anden institutionsleders behov, end den forståelse, der findes på topchef-niveau.
En god direktions-model forudsætter, at institutionslederne får den nødvendige uddannelse. De skal have indblik i andre områder og vide, hvilken service andre institutioner yder.
Til gengæld får institutionerne en højere effektivitet.
- Når folk synes bedre om deres arbejde, så bliver de også bedre til det! siger Rasmus Bo Andersen.
Han reagerer på artiklen "Direktions-model overlever ikke reform" fra dk-nyt 27. juli. Her mener professor fra Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, at de større kommuner nødvendigvis må have forvaltninger, ellers bliver afstanden fra institutioner til topledelse og politikere for stor.
- Jeg tror ikke på, at det ikke kan lade sig gøre i store kommuner. På Lolland tegner der sig et billede af én Lollandskommune med 50.000 indbyggere. Det er ikke for stort til en direktionsmodel, siger Rasmus Bo Andersen, som ikke ser at der absolut skal være en øvre grænse for, hvornår en direktionsmodel kan fungere.
- Men i en kommune af Københavns størrelse er man måske nok nødt til at have forvaltninger i hvert fald på administrativt plan, siger han.
Sparring er bedst med ligestillede
Nakskov med ca. 15.000 indbyggere begyndte at indføre direktionsmodellen helt tilbage i 1994. Rasmus Bo Andersen har været vicekommunaldirektør i Nakskov Kommune i et år. Op til den nye kommuneinddeling arbejder han i en overlapningsordning i kommunens direktion sammen med den anden vicekommunaldirektør, Søren Busch, og kommunaldirektør Jørn Husted Madsen. Før Nakskov var han seks år i Dragør Kommune, som har en traditionel forvaltningsstruktur.
Han kan godt forstå Kurt Klaudi Klausens betænkeligheder ved, om lederne kan få den nødvendige sparring med topledelsen i en stor kommune med måske 50 ligestillede på institutioner og afdelinger.
- Men det handler også om, hvad det er for et behov for sparring, der egentlig er. Jeg mener, at behovet falder i takt med, at man som leder får defineret sin rolle i de mål, der er meldt ud fra politikerne. Essensen ligger for mig at se i, at politikerne definerer virksomhedernes rolle i meget stor udstrækning, og gennefører kontraktstyring, så alle ved, hvad der er aftalt, siger Rasmus Bo Andersen.
Han mener, at det alligevel er sjældent, at det er forvaltningschefen, der giver den bedste sparring på de enkelte områder.
- Det får man bedst i lederfora inden for sin egen sektor og fra sine medarbejdere. Det er det, der giver noget, Det vil være naturligt at lave sparring i lederfora i hver sektor, siger Rasmus Bo Andersen.
Forvaltnings-chefer skaber territorier
Hvis der endelig skal være et ekstra lederniveau over lederne af hver kommunal "virksomhed", skal det være med det formål at kunne prioritere på tværs af sektorer.
- Men netop det er forvaltningschefer efter min mening ikke specielt gode til. Tværtimod har de tendens til at prøve at fastholde deres territorier. Hos dem går der taktik i det. De mangler fornemmelse af, hvad der skal til for at drive en institution, og har en tendens til at være protektionistiske, siger Rasmus Bo Andersen.
Han mener at virksomhedslederen er bedre til at tage hensyn til andre forvaltningsområder.
- De kan godt se ud over sektorgrænserne. Den enkelte leder har en større forståelse for en anden institutionsleders behov, end den forståelse, der findes på topchef-niveau.
En god direktions-model forudsætter, at institutionslederne får den nødvendige uddannelse. De skal have indblik i andre områder og vide, hvilken service andre institutioner yder.
Til gengæld får institutionerne en højere effektivitet.
- Når folk synes bedre om deres arbejde, så bliver de også bedre til det! siger Rasmus Bo Andersen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
