KØBENHAVN: - Jeg har i dag besluttet at give departementschefen i ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold en advarsel og to andre ledende embedsmænd i ministeriet en såkaldt tjenstlig tilrettevisning, siger Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (R).
Det sker på baggrund af advokat Pernille Backhausens advokatundersøgelse om tildelingen af en mio. kr. til projektet Stemmer på Kanten. Tildelingen fandt sted i sensommeren 2013. Advokatundersøgelsen, som nu offentliggøres, konkluderer, at der var tale om kritisable forhold i sagen.
Ministeren tilføjer:
' Efter en høringsproces har jeg foretaget en grundig vurdering af sagen. Jeg har i den forbindelse rådført mig med Justitsministeriet og Moderniseringsstyrelsen. Med advarslen og de tjenstlige tilrettevisninger mener jeg, at der er draget de rigtige personalemæssige konsekvenser. Der er hermed sat punktum i sagen, og de pågældende fortsætter i deres stillinger.
Det er afgørende for mig, at der ikke opstår lignende sager i fremtiden. Derfor er der i kølvandet af sagen strammet op på en række procedurer i ministeriet, og der gennemføres et omfattende kursusprogram bl.a. i forhold til habilitetsreglerne. Og vi planlægger en strukturændring, som blandt andet styrker den juridiske rådgivning og vejledning i forhold til ministeriet.
Samtidig har jeg - som tidligere oplyst - for tre måneder siden bestilt en analyse af hele puljeadministrationen i ministeriet. Analysen, som er klar til sommer, skal danne grundlag for en samlet overordnet diskussion af hele puljeområdet i ministeriet. Jeg vil naturligvis inddrage socialordførerne meget tæt i udformningen af nye og bedre regler for administration af puljerne.'
Læs hele advokatundersøgelsen her
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.