39 kommuner kritiserer udligningsordningen:
Den sociale udligningsordning giver højere skat og lavere service i kommunerne

- Det betyder, at udligningsordningen ikke opfylder sit formål, nemlig at sørge for en mere ligelig fordeling af pengene mellem de rige og de fattige kommuner, siger borgmester Steen Dahlstrøm (S), Middelfart.

Sammen med 38 kommuner fra hele landet står Middelfart bag et opgør mod den nuværende udligningsordning. Som det er i dag lider det nuværende udligningssystem af alvorlige systemfejl, som i stadig større udstrækning symptombehandles med særtilskudsmidler og -puljer.

- Det er ikke vejen frem. Derfor er det et krav fra vores side, at staten bør ændre de nuværende regler. Den måde som de socioøkonomiske udgiftskriterier flytter penge mellem kommunerne har ikke nogen sammenhæng med det reelle udgiftsbehov i kommunerne. Effekten af det skæve udligningssystem viser sig stadig tydeligere hos de kommuner, der er ramt af systemfejlen. De har et højere skattetryk, lavere serviceniveau og en ringere likviditet og likviditetsudvikling. Det er ikke rimeligt, understreger Steen Dahlstrøm.

Demografiske pres
Blandt problemerne er bl.a. at det demografiske udgiftsbehov vægtes for lavt. Det underkompenserer kommunerne med få uddannelsessøgende og mange børn og ældre.

De socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier er i for høj grad målrettede mod de store universitetsbyer, mens der savnes kriterier i ordningen, der kan indfange det pres mod udgifterne der ses i såvel udkantskommuner som vækst- og omegnskommuner til universitetsbyerne.

Blandt andet viser analyser, at en række af de kommuner, der har det laveste indkomstgrundlag taber på den del af den sociale udligning, som vedrører andelen af borgere med lav indkomst.

Derimod er vinderne i den del af den sociale udligning, der udløser midler til kommuner med mange borgere med lav indkomst, nogle af de kommuner, der har et meget højt indkomstgrundlag.

Hvorfor skal Frederiksberg og Gentofte vinde?
- Det er fuldstændig paradoksalt og og ulogisk. Det eksempel viser tydeligt, at systemet er fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Jeg kan ikke forklare, hvorfor eksempelvis Rudersdal, Hørsholm, Gentofte og Frederiksberg Kommune skal vinde på det sociale kriterium 'Andel borgere med lav indkomst', og at Langeland, Thisted, Ringkøbing-Skjern og Vesthimmerland modsat skal betale.

Skævheden i udligningssystemet bevirker, at nogle kommuner har råd til et højere udgiftsniveau end andre. Det kan hverken bortforklares med forskelle i indtægter før udligningen, eller med forskelle i udgiftsbehov som følge af borgersammensætningen.

- Et udligningssystem med systemfejl er på nationalt plan både udgiftsdrivende og skattedrivende. Systemfejlen på det sociale område presser kommuneskatten op i nogle kommuner, mens den virker udgiftsdrivende i andre kommuner. Det er helt forkerte incitamenter, lyder kritikken fra Middelfart-borgmesteren på vegne af de 39 kommuner.

Repræsentanter for de 39 kommuner mødes i dag med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) og Venstres kommunalpolitiske ordfører Sophie Løhde, og fremlægger deres synspunkter og analyser. Samtidig har kommunerne offentliggjort en pjece, som fortæller om problemerne i den nuværende sociale udligning, samt om krav der skal opfyldes, for at der kan komme et fejlfrit system.

Læs pjece fra de 39 kommuner

Oversigt over de 39 kommuner i udligningssamarbejdet:
Vesthimmerland
Vejle
Vejen
Varde
Thisted
Syddjurs
Svendborg
Stevns
Sorø
Solrød
Skanderborg
Silkeborg
Ringkøbing-Skjern
Randers
Odder
Næstved
Nordfyns
Norddjurs
Middelfart
Mariagerfjord
Lejre
Langeland
Kolding
Kerteminde
Jammerbugt
Hjørring
Hillerød
Hedensted
Halsnæs
Gribskov
Faaborg-Midtfyn
Furesø
Frederikssund
Favrskov
Egedal
Brønderslev
Assens
Allerød
Aabenraa

tj