Mandag kunne man i Berlingske Tidende læse, at 39 kommuner beskyldte 24, hovedsagligt bykommuner, for at få flere penge fra staten i udligning til at dække deres sociale udgifter, end de var berettigede til. Det har nu fået 11 borgmestre til at reagere.
De 39 utilfredse kommuners beregningsmetode har den konsekvens, at kommunerne alene får penge efter, hvor meget de bruger på et mindre udsnit af kommunens mange opgaver, for eksempel handicappede, udsatte børn og unge, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere.
Men man skal se på kommunernes samlede udgiftsbehov og desuden være opmærksom på, at de faktiske udgifter afhænger af en række ting, herunder hvordan den enkelte kommune prioriterer de sociale opgaver, hvor højt eller lavt de vælger at lægge deres serviceniveau og hvor gode de er til at løse de sociale problemer, mener bykommunerne.
Den nuværende danske udligningsmodel tager udgangspunkt i såkaldt objektive tal. Det vil sige, at alle kommuner får penge med udgangspunkt i en kombination af befolkningens sammensætning og de særlige sociale forhold, der gør sig gældende i den enkelte kommune.
Social indsats skal kunne betale sig
Udligningssystemet skal fremme effektivitet, mener Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V):
- Det er en kendsgerning, at der er kommunalbestyrelser, der har succes med den sociale indsats, som de gør i deres eget nærområde, fordi den retter sig mod specifikke problemer. Nogen er gode til at få unge i arbejde, andre til at integrere indvandrere og atter andre formår at få kriminaliteten til at falde i et belastet boligområde. På den måde understøtter det nuværende system det kommunale selvstyres muligheder for at finde frem til de løsninger, som fungerer bedst i den enkelte kommune med udgangspunkt i de særlige forhold, som gælder, siger Johnny Søtrup.
- Hvis alle kommuner skulle have dækning for de faktiske udgifter, ville en kommune, som valgte ikke at gøre noget ved sine sociale problemer, i princippet få flere penge end en kommune, som var dygtig til at forebygge tvangsfjernelser og få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Men kommuner, som gør en ekstra social indsats, holder de samlede udgifter nede, og det gavner alle kommunerne. Derfor er det i alles interesse, at det kan betale sig for kommunerne at gøre en social indsats, understreger Johnny Søtrup.
Byer har større sociale udgifter
Odenses borgmester Anker Boye (S) peger på, at det at være en by i sig selv giver langt større sociale udgifter, fordi det medfører en lang række andre udgifter end de faktiske sociale udgifter.
- I de større byer er der ofte nogle store, socialt belastede boligområder med mange arbejdsløse og mange indvandrere, i et omfang, som man ikke finder i landkommunerne. Når man har den type boligområder, har man en lang række andre udgifter, som ikke optræder på de sociale konti. For når mange arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og indvandrere er koncentreret i de samme områder, er der brug for en ekstra social indsats i daginstitutioner og skoler, forklarer Anker Boye.
- Derfor er det dyrere at drive daginstitutioner og folkeskole i belastede boligområder, hvor beboerne har tunge, sociale problemer. Det kræver en større administration at håndtere de mange arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. Samtidig er ældreplejen dyrere, når sundhedstilstanden blandt de ældre generelt er dårligere. Tager man disse forhold med i beregningerne, har bykommuner med store sociale udfordringer langt større udgifter til det sociale område, end man umiddelbart kan regne sig frem til ved alene at se på de faktiske sociale udgifter, mener Anker Boye.
Efterlyser nye forslag frem for gentagelser
Gladsaxe Kommunes borgmester Karin Søjberg Holst (S) efterlyser, at de 39 borgmestre kommer med forslag til nye løsninger i stedet for at blive ved med at fremføre argumenter, som ikke har hold i virkeligheden.
Blandt andet kan hun ikke genkende de 39 kommuners argument om, at studerende indgår i beregningsgrundlaget på samme måde som for eksempel kontanthjælpsmodtagere. Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver netop i vejledningen til udligningssystemet, at studerende ikke regnes med.
- Det er alt sammen en gammel diskussion. Der har været regnet på de tal igen og igen, og ingen har kunnet finde frem til en bedre måde at fordele pengene på. Vi kan alle gribe i hver vores hjørne af udligningsreformen og finde et sted, hvor vi kunne have fået flere penge ud af det.
Karin Søjberg Holst opfordrer derfor til nytænkning og fælles ansvarlighed.
- Som det fungerer nu, passer udligningen nogenlunde, når man ser på de samlede udgifter. Så frem for at blive ved med at forsøge at regne og efterrationalisere sig ud af problemerne, vil jeg opfordre de 39 kommuner til i stedet at finde nye løsninger til, hvordan udligningen kan gøres bedre og dermed være med til at tage et fælles ansvar. Vi har kun en pose penge, som vi skal deles om. Og vi er alle interesserede i, at den fordeles så retfærdigt som muligt. Derfor bør vi stå sammen, så længe ingen kan komme op med et bedre alternativ, siger Karin Søjberg Holst.
De 11 bykommuner
De 11 kommuner, som går i rette med 39 kommune-gruppens synspunkter tæller udover Gladsaxe, Høje Taastrup, Århus, Esbjerg, Frederiksberg, Greve, Herlev, Hvidovre, København, Odense og Rødovre kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
