RINGKØBING-SKJERN: Fødevareministerens forslag om at sænke jordskatterne for landbruget i 2011 og 2012 med i alt en milliard kroner vækker glæde i Ringkøbing-Skjern Kommune - i hvert fald, når det drejer sig om håndsrækningen til landbrugserhvervet.
Han forstår dog ikke, at kommunerne skal kompenseres via bloktilskuddet.
- Det vil betyde, at indtægterne fra jordskatter forsvinder fra kommuner med meget landbrug og få indbyggere til store bykommuner som Århus, København og Frederiksberg - altså kommuner uden landbrug men med mange indbyggere, skriver borgmesteren i et brev til fødevareminister Henrik Høegh (V).
21 millioner mindre i kommunekassen
For Ringkøbing-Skjern Kommune vil løsningen, hvor kommunen bliver kompenseret via bloktilskuddet betyde et årligt tab i jordskatteindtægter på i alt 33.868.000 kroner. Via bloktilskuddet vil kommunen få 12.418.000 millioner kroner mere årligt. Det giver 21.450.000 færre kroner per år i kassen. Eller hvad der eksempelvis svarer til omkring 65 årsværk.
- I stedet for at gribe til den løsning, der kan virke som den nemmeste at administrere, finder kommunen det hensigtsmæssigt, at de tabte indtægter bliver ført tilbage til landets kommuner krone for krone, skriver borgmesteren og tilføjer:
- Hvis regeringen fortsat vil arbejde for at skabe et Danmark i balance, og sørge for at udviklingen ikke går i stå uden for de store byer, så er det vigtigt, at kommuner med meget landbrugsjord, ikke bliver straffet urimeligt og unødvendigt, når landbruget får en hjælpende hånd. I Ringkøbing-Skjern Kommune håber vi, at et af vores største erhverv, landbruget, får en hjælpende hånd til at klare de aktuelle udfordringer, men samtidig håber vi ikke, at den anden hånd skærer i vores indtægtsgrundlag, lyder det fra borgmesteren.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.