Det offentlige har problemer med dårligt image. Det giver problemer med rekruttering. Børne- og Kulturchef-foreningen vil gøre den offentlige sektor attraktiv
17. JUL 2008 10.49
Det er et kæmpeproblem for fremtidens offentlige sektor, at vi igen i år oplever et fald i tilgangen til uddannelser som sygeplejerske, lærer og pædagog, siger Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved , der er formand for de kommunale børne- og kulturchefer.
- Det kan få den betydning, at job, der idag varetages af faglærte, fremover skal varetages af ufaglærte, siger han.
- Men vi må gribe i egen barm. Vi er nødt til at styrke den offentlige sektors image. Det er blevet lidt støvet og talt ned af stort set alle: Folketings-politikere, presse og faglige organisationer. Det holder de unge væk.
- Men her kan vi punktere myte nummer to: Virkeligheden er, at den offentlige sektor både er en spændende og meningsfuld arbejdsplads. Vores arbejde gør en forskel for rigtig mange mennesker. Vi sikrer børns udvikling og ældres omsorg og vi løser konflikter mellem borgere. Vi har gode arbejdsforhold og arbejdstider. Vi har lige så gode muligheder for karriereudvikling som den private sektor. Som arbejdsplads er vi med andre ord mindst lige så attraktiv som det private, siger Per B. Christensen.
Fælles om budskaber
Alle disse positive budskaber skal vi være fælles om at formidle, så vi får genskabt respekten for at arbejde i det offentlige. Det fortjener de nuværende og kommende medarbejderne, siger BKF-formanden.
Han appellerer til, at man nu giver de reformer der er gennemført omkring lærer- og pædagog-uddannelserne og af professionshøjskolerne tid til at virke i praksis, men forventer også at uddannelserne selv bidrager til en ændring.
- Professionsskolerne skal sikre, at kvaliteten af uddannelserne styrkes, og at der sættes større fokus på, hvem der bliver optaget. For det er afgørende, at de færdiguddannede unge kommer ud med kompetencer, der matcher de forventninger, vi har til fremtidens medarbejdere. Det bliver professionshøjskolernes manddomsprøve.
- Professionshøjskolerne får også en betydelig rolle i forhold til efteruddannelse. Når der udvikles diplomuddannelser med forankring i praksis, og når der dannes netværk, vil det give et løft til hverdagen i ældreplejen og daginstitutionerne. Det kan være med til at rykke på kultur og forståelse. Men uddannelserne skal være så fleksible, at en lærer, en socialrådgiver eller pædagog, der senere i livet vil have en overbygning, kan få en sådan som led i en karriereplanlægning.
Udfordringer livet igennem
Per B. Christensen understreger, at fremtidens unge vil søge nye uddannelsesmæssige udfordringer hele deres arbejdsliv og at det betyder, at nogle folkeskolelærere efter en periode som lærer vil søge andre jobmæssige udfordringer. Det skal uddannelsessystemet og kommunerne indrette sig på.
Der er ingen lette og entydige løsninger , slutter Per B. Christensen. Det handler om et langt sejgt træk!
Per B. Christensen er også formand for den følgegruppe, som Undervisningsministeren har nedsat, der skal komme med forslag til en løbende forbedring af læreruddannelsen.
- Det kan få den betydning, at job, der idag varetages af faglærte, fremover skal varetages af ufaglærte, siger han.
- Men vi må gribe i egen barm. Vi er nødt til at styrke den offentlige sektors image. Det er blevet lidt støvet og talt ned af stort set alle: Folketings-politikere, presse og faglige organisationer. Det holder de unge væk.
- Men her kan vi punktere myte nummer to: Virkeligheden er, at den offentlige sektor både er en spændende og meningsfuld arbejdsplads. Vores arbejde gør en forskel for rigtig mange mennesker. Vi sikrer børns udvikling og ældres omsorg og vi løser konflikter mellem borgere. Vi har gode arbejdsforhold og arbejdstider. Vi har lige så gode muligheder for karriereudvikling som den private sektor. Som arbejdsplads er vi med andre ord mindst lige så attraktiv som det private, siger Per B. Christensen.
Fælles om budskaber
Alle disse positive budskaber skal vi være fælles om at formidle, så vi får genskabt respekten for at arbejde i det offentlige. Det fortjener de nuværende og kommende medarbejderne, siger BKF-formanden.
Han appellerer til, at man nu giver de reformer der er gennemført omkring lærer- og pædagog-uddannelserne og af professionshøjskolerne tid til at virke i praksis, men forventer også at uddannelserne selv bidrager til en ændring.
- Professionsskolerne skal sikre, at kvaliteten af uddannelserne styrkes, og at der sættes større fokus på, hvem der bliver optaget. For det er afgørende, at de færdiguddannede unge kommer ud med kompetencer, der matcher de forventninger, vi har til fremtidens medarbejdere. Det bliver professionshøjskolernes manddomsprøve.
- Professionshøjskolerne får også en betydelig rolle i forhold til efteruddannelse. Når der udvikles diplomuddannelser med forankring i praksis, og når der dannes netværk, vil det give et løft til hverdagen i ældreplejen og daginstitutionerne. Det kan være med til at rykke på kultur og forståelse. Men uddannelserne skal være så fleksible, at en lærer, en socialrådgiver eller pædagog, der senere i livet vil have en overbygning, kan få en sådan som led i en karriereplanlægning.
Udfordringer livet igennem
Per B. Christensen understreger, at fremtidens unge vil søge nye uddannelsesmæssige udfordringer hele deres arbejdsliv og at det betyder, at nogle folkeskolelærere efter en periode som lærer vil søge andre jobmæssige udfordringer. Det skal uddannelsessystemet og kommunerne indrette sig på.
Der er ingen lette og entydige løsninger , slutter Per B. Christensen. Det handler om et langt sejgt træk!
Per B. Christensen er også formand for den følgegruppe, som Undervisningsministeren har nedsat, der skal komme med forslag til en løbende forbedring af læreruddannelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
